1. Symi
Symi kaldes ofte for “Eventyrøen”, og det er ikke svært at forstå. Øen bugner af bugter med strande og krystalklart badevand, og bag den naturlige havn ligger de pastelfarvede huse op ad bjergsiden, og skaber et smukt bagtæppe til den idylliske atmosfære, som findes her. For hundrede år siden var dette et blomstrende samfund med over 30.000 indbyggere. I dag bor her ikke mere end 2.500 mennesker, men eftersom turismen tager til, er tallet stille og roligt på vej op igen. Om dagen er der travlt i centrum, bl.a. på grund af dagsbesøgende fra Rhodos, men det er efter mørkets frembrud, at øen virkelig viser sig fra sin allerhyggeligste side. Da slår man sig ned på en taverna i vandkanten, og nyder friskfanget fisk til en uovertruffen, malerisk udsigt.
Se rejser og hoteller på Symi »
2. Milos
Tag derhen, hvor grækerne selv holder ferie, og udforsk øen Milos, den perfekte destination for både livsnyderen og den opdagelsesrejsende. Milos' natur er fantastisk, og Sarakiniko-stranden er et must at besøge, omgivelserne ved stranden minder mere om et månelandskab frem for den typiske græske sandstrand. En anden fed oplevelse er at snorkle i grotterne i det turkise vand og udforske livet under vandoverfladen. Milos tilbyder alt fra en afslappende ferie til en sjov og eventyrlig ferie!
Se rejser og hoteller på Milos »
3. Limnos
Limnos er den ottende største ø i Grækenland, men føles meget mindre end sine 476 kvadratkilometer. Her møder du nemlig ikke de store turiststrømme, men kommer tæt på grækernes hverdag i en blanding af gammelt og nyt, blandt hyggelige familiedrevne tavernaer, traditionelle stenhuse og små boutiques. Øen har det meste, man kan ønske sig fra en ferie i Grækenland. Skønne strande, varieret natur, som byder på uforglemmelige vandreture over sletter og bjerge, geologiske fænomener og varme kilde, arkæologiske udgravninger, kirker, romersk teater og historiske byer!
Øens hovedstad Myrina er et populært feriemål for unge bevidste grækere. Her ligger villaer og palæer side om side i de smalle gader med hyggelige torve, kapeller, butikker og caféer. Limnos vil også indfri ethvert behov hos dem, som ønsker en ferie spækket med aktiviteter. Det er nemlig ikke tilfældigt, at det netop er her, vi har valgt at åbne et af vores Apollo Sports-hoteller!
Se rejser og hoteller på Limnos »
4. Syros
Vil du opleve det ægte græske øliv? Så er Syros helt sikkert noget for dig! Her kan du veksle lange taverna-aftener med sjove udflugter og historiske seværdigheder. På Syros finder du Kykladernes smukke og charmerende hovedstad, Ermoupolis, hvortil de fleste grækere stadig tager og byen lever hele året rundt. Adskilt fra de fleste andre byer på Kykladerne, som er prydet med hvidkalkede husfacader, kan du slentre her blandt de hyggelige gader med bygninger i nyklassicistisk stil. Et besøg på Ano Syros (øvre Syros), den "gamle bydel" i Ermoupolis, hvor de hyggelige gyder er dekoreret med snoede bougainvilleaer er et must, når man besøger Syros. Der er selvfølgelig også flere dejlige strande, skønne vandrestier og meget mere at udforske rundt om på øen. Hvorfor ikke benytte lejligheden til at kombinere unikke Syros med luksuriøse Santorini!
Se rejser og hoteller på Syros »