Symi er en vidunderlig ø, der er kendt som den smukkeste blandt De Dodekanesiske Øer. Det er ikke for ingenting, den kaldes for "sagaernes ø". Ovenfor havnen klatrer de pastelfarvede huse i nyklassisk stil op over bjergsiderne. De små, pittoreske bygninger er ægte kulturhistorie.
Populære hoteller - Symi
Se alleMere om rejsemålet
Livlig turisme og afslappede omgivelser
For hundrede år siden blomstrede Symi, Dodekanesernes administrative centrum, med over 30.000 indbyggere. I dag bor her kun 2.500, men med turismen er øen blomstret op igen. Om dagen er der et myldrende folkeliv på havnen med mange besøgende, men når solen går ned, sænker roen sig over havnen. Udflugtsbådene sejler hjem mod Rhodos med sine passagerer, og øens indbyggere og de faste gæster får havnen for sig selv igen. På dette tidspunkt sætter man sig på en taverna ved vandet og nyder en god middag, bestående af frisk, nyfanget fisk.
Badebugter og udflugter på Symi
Rundt om øen findes flere badebugter, de fleste med klippe- og stenstrande med klart og rent vand. Hertil kommer man bedst med båd. Øens største udflugtsmål er Panormitis bugten med det flotte kloster fra 1700-tallet, og du kommer hertil med båd eller scooter.
Kombinér flere rejsemål
Oplev 2 skønne græske øer på din ferie - Symi kan kombineres med Rhodos.
Information om transferen
Glem ikke at læse mere om transfer til/fra Symi, inden du booker din rejse.
Valuta
Euro (EUR).
Transfer
Bustransfer Rhodos lufthavn-Rhodes havn, ca. 40 minutter.
Bådtur Rhodos-Symi, ca. 1 time, afhængigt af bådtype.
Bustransfer fra havnen i Symi til hotellet, ca. 15-25 minutter.
Ankomst til Symi
Hvis du ankommer til Rhodos før kl. 14.00 tager du færgen fra Rhodos til Symi ca. 17.30 samme dag. Hvis du ankommer til Rhodos efter kl. 14.00 overnatter du på Rhodos og tager en båd til Symi kl. 10.30 dagen efter.
Afrejse fra Symi
Hvis dit fly hjem fra Rhodos afgår før klokken 12.00 på afrejsedagen, tager du færgen fra Symi om eftermiddagen dagen før afrejse og overnatter på hoteller på Rhodos. Hvornår bussen afgår fra hotellet afhænger af dit flys afrejsetidspunkt. Du får præcis information om transferen via sms, senest dagen før hjemrejsen.
Vær opmærksom på
Afhængigt af flyets ankomst/afrejsetidspunkt kan der forekomme lange ventetider eller en overnatning på Rhodos. I nogle tilfælde tilbringes ventetiden på et hotel på Rhodos i afventning af videre transport (Vær opmærksom at dagværelser ikke tilbydes). Uforudsete hændelser uden for Apollos kontrol, såsom vejr eller flyforsinkelser, kan resultere i ændringer og overnatninger på Rhodos. Dette gælder også i lavsæsonen (forår og efterår), hvor der kan være begrænsninger i antallet af bådafgange.
Strande
I Symi by bader man fra badestiger på kajen. Ca. 800 m øst for byen ligger en dejlig lille rullestensstrand. Rundt på hele øen er der flere strande, der kan nås med badebåd.
På rejsemål med Apollo Service Line kan du 24 timer i døgnet komme i kontakt med os på telefon, SMS og mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-personale. Hvis sagen haster, skal der altid kontaktes telefonisk.
Hvis du rejser med et rutefly og har booket en transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som hjælper dig til hotellet. Du modtager telefonnummeret til Apollo Service Line via sms kort efter din afrejse.
Vi elsker dine feriebilleder!
Del dine feriebilleder med os ved at tagge @apollorejser eller nævn @apollorejser i dine opslag!