Mere om rejsemålet
El Gouna ligger ca. 25 km nord for Hurghada og blev grundlagt med henblik på at skabe det perfekte ferieparadis. Her er du næsten altid omgivet af vand.
Apollos hoteller i El Gouna
Mange af hotellerne i El Gouna ligger på egne små øer ved lagunerne, hvor man kan bade i, hvilket skaber en helt speciel atmosfære. Sandstrandene er lavvandede, og er til stor glæde for børnefamilierne. De fleste hoteller i El Gouna har pool og tilbyder sportsfaciliteter. For de golfinteresserede er der en god 18-hullers golfbane uden for centrum.
El Gounas dine around-program
De fleste hoteller og restauranter i El Gouna har et samarbejde, så de gæster som booker hel-/halvpension eller All Inclusive kan vælge at spise på andre restauranter. Vælger du en højere standard på restauranten, end du selv bor på, betaler du et tillæg og drikkevarer er ikke inkluderet. Kontakt hotellets reception, for yderligere information.
Surf i El Gouna
Udenfor strandene kan du opleve en helt ny verden under havets overflade. Koralrevene er fantastisk smukke og Det Røde Hav er rig på mange forskellige arter af fisk. Mulighederne for at surfe er optimale og vandet har en behagelig temperatur. Her kan du læse mere om vores udflugter i El Gouna.
Gammeldags charme
Inspirationen til arkitekturen i El Gounas centrum er hentet fra den nubiske kultur. Stræderne er smalle, og husene er malet i varme farver. Til trods for at bygningerne er nye, er stilen gammeldags, hvilket giver byen en helt speciel charme. Der er lagt meget arbejde i at planlægge omgivelserne. Farvespillet mellem den klarblå himmel, det turkise vand, det gyldengule sand, de grønne områder og bygningernes matte jordfarver er et fantastisk syn.
Kombinér flere rejsemål
Gå ikke glip af muligheden for at kombinere flere byer på én og samme ferie. El Gouna kan kombineres med Hurghada. Her kan du se alle vores rejsemål i Egypten.
Rejselederservice
Apollo har ikke personale i El Gouna. Du kan altid komme i kontakt med skandinavisktalende rejseledere via telefon og skulle en akut situation opstå, kan vi have personale på stedet så hurtigt som muligt. Aktuelt telefonnummer står på billetten.