

bulgarske specialiteter
I Bulgarien kan du nyde mad inspireret af både europæiske og asiatiske smage. Prøv kød- og grøntsagsgryderet kavarma eller de aflange frikadeller kebabtje. Andre lækre bulgarske specialiteter er shopska salat og den spinatfyldte butterdej banitsa.
Lukanka
Lukanka er en svinepølse med baconsmag og laves i flere forskellige varianter, der lufttørres i fem til seks dage. Herefter serveres pølserne skåret i skiver.
Shopska
Shopska salat er en forfriskende bulgarsk specialitet, der er en fast bestanddel på enhver menu. Salaten består af agurk, tomat og løg med et lag revet ost lavet af komælk på toppen. Salatens farver afspejler landets flag – hvid, grøn og rød.
Banitsa
Banitsa, en mørdej, spises normalt ved særlige lejligheder, men kan selvfølgelig fås når som helst. Prøv gerne Banitsa med spinat eller fyldt med den bulgarske ost Sirene.
Kebab og frikadeller
For dem, der kan lide at prøve lokale kødretter, er kebab eller frikadeller noget at bestille. Kebabet ligner aflange frikadeller Begge retter tilberedes normalt med en velsmagende fåreost.

Tarator
Tarator er en forfriskende suppe lavet af yoghurt, agurk, krydderier, hvidløg og valnødder og serveret kold. Suppen er frisk og kølende – et tip er at bestille den i de varme sommerdage.
Kavarma
Kavarma er en gryderet lavet med kylling eller svinekød og grøntsager, og serveres normalt i en keramisk gryde. Kavarma er en af landets nationalretter og en oplevelse for både øjet og ganen.
Søde kager og is i løs vægt
Baklava er den traditionelle bulgarske dessert bestående af butterdej, valnødder, smør og sirup. En vidunderlig sød og god afslutning på måltidet. Benyt også lejligheden til at prøve is i løs vægt! Isen er af høj kvalitet og kommer i mange gode smagsvarianter. Vælg hvilke du vil smage og betal for vægten af isen. Yoghurt-isen og chokoladeisen, som har stykker af Ferrero Rocher, er to store favoritter.

Lokal vin...
Bulgarien er en af verdens førende vinproducenter og konkurrerer med spanske og franske vine både hvad angår smag og kvalitet. En af de største vinregioner er Pomorie-regionen, hvor Sunny Beach blandt andet ligger. Hvis du vil have et indblik i, hvordan de produceres, kan du besøge et lokalt destilleri eller vingård. Brug lejligheden til at købe et par flasker med hjem – der er masser at vælge imellem, både rød og hvid i forskellige prisklasser.
Bulgarsk snaps
Rakia er navnet på den velkendte bulgarske snaps, der hovedsageligt drikkes til forretten. Ofte er den lavet af blommer, men den kan også laves af æbler, vindruer eller anden frugt.
... og øl
Intet slukker tørsten bedre efter en dejlig dag på stranden end en kold øl. Der er mange forskellige indenlandske øl at vælge imellem, og hver større by har normalt sit eget ølmærke. Almindelige sorter er Burgasko fra Burgas, Kamenitza fra Plovdiv og Zagorka fra Stara Zagora.

Populære rejsemål i Bulgarien

Sunny Beach
Bulgarien
- Kilometerlang sandstrand til solrige dage
- Bulgariens mest festlige badeby med sol og puls
Pr. person fra 4.224 kr.

Nessebar
Bulgarien
- Brostensbelagte stræder, kultur og smukke strande
- En halvø med tusind års historie
Pr. person fra 5.193 kr.

Sveti Vlas
Bulgarien
- Stille strandliv
- Gode udflugtsmuligheder
Pr. person fra 3.823 kr.

Sozopol
Bulgarien
- Kunstnerisk lille by med charmerende stræder
- Hyggelig gammel bydel og dejlige strande
Pr. person fra 6.337 kr.
Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips til Bulgarien, find og book en rejse til Bulgarien eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.


