Information til dig som har en rejse med Braathens


Phi Phi Island

Krabis bedste øer

I Phra Nang Bays smukke øgruppe er der både dramatiske kalkstensklipper, der er typiske for området og flere mindre øer med vidunderlige paradisstrande. Nogle af de mest berømte øer er Hong, Poda, Tup og Chicken Island, som alle ligger en kort sejltur fra Ao Nang og Krabi.

Book rejse til Krabi

Krabis 4 øer Tup, Hong, Poda og Chicken Island

1. Koh Poda

Ca. en halv time væk med longtail-båd ligger Koh Poda, som er en lille cirkulær kalkstensø, der måler omkring en km i diameter. Palmer svajer på øens sandstrande og smukke koralrev spredt ud uden for øen. Koh Poda er stedet at tage til, hvis du vil have en afslappende dag med sol og strand og perfekt snorkling og dykning.

2. Chicken Island

Chicken Island har fået sit navn, fordi en klippeformation er formet som et kyllingehoved. Selvom øen egentlig hedder Koh Dam Kwan. På øen kan du se frem til en hvid sandstrand og smukke koralrev under vandoverfladen. Chicken Island har også en lille restaurant, hvor du kan spise frokost eller bare køle dig med noget koldt at drikke.

Thailand

3. Koh Hong

Koh Hong er blevet kaldt Thailands sidste paradis, hvilket nok hverken er rigtigt eller forkert. Sandheden er i hvert fald, at man på øen kan se frem til en rolig og afdæmpet atmosfære. På øen er der stort set kun jungle og grønklædte bjerge, der skiller sig ud. Udenfor er der krystalklart vand, der gør Koh Hong til et perfekt stop for dem, der vil snorkle, dykke, padle kanoer og nyde den vidunderlige atmosfære. At komme til Koh Hong tager omkring en time fra Ao Nang på fastlandet.

4. Tup Island

Tup Island består af to øer, som du finder lidt ud for Ao Nangs kyst, nær både Koh Poda og Chicken Island. I løbet af eftermiddagen trækker vandet sig tilbage og danner en lang sandstrækning, der strækker sig mod Chicken Island.

Koh Phi Phi-øerne

Koh Phi Phi, med de to øer Koh Phi Phi Don og Phi Phi Le, er nogle af Thailands mest kendte øer. Og det er ikke så mærkeligt – øerne består af imponerende kalkstensklipper, der rejser sig lige op af havet, og strandene har fantastisk kridhvidt sand. Omkring de mindre øer er der også smukke koralrev, der er perfekte til snorkling og dykning. Derudover er vandet krystalklart og indeholder fisk i alle regnbuens farver – perfekt til snorkling!

På den største af øerne, Koh Phi Phi Don, er der caféer og restauranter og det er hovedsageligt her, de fleste turister har fundet vej. Den lidt mindre Koh Phi Phi Leh var stedet, hvor strandscenerne i filmen The Beach blev optaget.

Phra Nang-bugten

Snorkel ved Koh Haa - de fem øer

Koh Haa, som faktisk består af tre øer og to klipper og ikke fem øer, ligger omkring tredive kilometer vest for Koh Lanta. Selve øerne er rolige og består af smukke sandstrande og flere huler. Koh Haa er frem for alt øen, der er velegnet til opdagelser under overfladen. Vandet omkring Koh Haa er perfekt til både snorkling og dykning, med en sigtbarhed på op til 30 meter. Du kan blandt andet se smukke blå koraller og farverige fisk som muræner, papegøjefisk og havkat.

På den største ø, Koh Haa Yai, er der også flere huler, og den største har et stort hulerum kaldet katedralen, som man kan dykke ned i.

Snorkling

Koh Muk

Koh Muk, eller Koh Mook som det også kaldes, ligger tæt på Krabi-fastlandet og er en forholdsvis flad ø med flere smukke hvide sandstrande. Hvis du kan lide eventyr på ferie, bør du ikke gå glip af at besøge den mægtige Tham Morakot, eller smaragdgrotten (Emerald Cave), som den også kaldes, beliggende i den nordlige del af Koh Muk. For at komme til hulens åbning skal du have en båd og en svømmetur på ca. 80 meter, gennem et vandløb. Grotten har intet tag og rummer både en lille strand og smukke planter. Øen har også en mindre landsby med fastboende og dermed lidt af hverdagen.

Koh Jum

Ca. midt mellem Krabi og Koh Lanta ligger øerne Koh Jum og Koh Phu. Øerne er omgivet af regnskov og gummiplantager og er meget fredelige. På den vestlige del af Koh Jum er der flere dejlige strande, og i syd finder du den mest populære strand, Long Beach, som strækker sig over hele 3,6 km. Den bedste ting at lave, mens du er her, er at opdage koralrevene under vandoverfladen. Der er både kajakudlejning og dykkerfirmaer på øen.

Snorkling

Tips og inspiration

Se alle vores rejsetips til Krabi, find og book en rejse til Krabi eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Krabi strand

Alle rejsetips til Krabi

Hele Krabi er som et filmscene, med en så gæstfri og omfavnende atmosfære, at du aldrig får lyst til at tage hjem.

Se alle vores rejsetips til Krabi


thailandske både

Thailand

  • Smukke destinationer såsom Krabi, Phuket og Koh Lanta

  • Livlige storbyer og kridhvide strande

  • Shopping- og spiseoplevelser i verdensklasse

Se alle rejser til Thailand


Børn i pool

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her