Feriebyen Cala Millor ligger på Mallorcas østkyst og kan prale af en af øens bedste strande, et livligt natteliv og en lang række gode aktiviteter.
Populære hoteller - Cala Millor
Se alleMere om rejsemålet
Livlige Cala Millor
Cala Millor er en større turistby med alt, du kan tænke dig på ferien. Stranden strækker sig to kilometer med skønt badevand og masser af aktiviteter. Stranden er flankeret af en smuk promenade med restauranter, barer og natklubber. Her findes også fine golfbaner og en smuk natur, der bare venter på at blive oplevet.
Sa Coma – en perle med lavvandet sandstrand
Sa Coma er en mindre by, der passer perfekt til afslapning i rolige omgivelser. I Sa Coma er der en dejlig, lavvandet sandstrand, og mange sætter stor pris på den bilfri strandpromenade. Udbuddet af restauranter og underholdning er mindre i forhold til Cala Millor, men hvis du alligevel har brug for en aften i byen, er der kun 10 minutter i bil til nabobyen.
Cala Bona - ferie i fred og ro
Omkring den skønne fiskerhavn i Cala Bona er der en del gode restauranter. Her kan du nyde den gode mad og den afslappende stemning. Hyggelige caféer og barer kanter strandpromenaden, der strækker sig helt til Cala Millor. Tag til lille Cala Bona og nyd en badeby i nærheden af alt, men i rolige omgivelser.
Udforsk omgivelserne
Cala Millor er et godt udgangspunkt for at udforske de smukke omgivelser. Det er populært at leje cykler og quad bikes, eller tage på vandretur i det smukke lavland med mange små bugter. I området ligger landsbyen Porto Cristo, hvor du finder den berømte Drakgrotta (drypstensgrotter) - en af Mallorcas mest besøgte seværdigheder. Lej en bil og oplev alle øens skjulte perler.
Flere rejser til Mallorca
Vi har et bredt udbud af rejser til Mallorca og tilbyder flere forskellige byer med noget for enhver smag.
Transfer
Når du rejser hertil, lander du i Palma de Mallorca lufthavn. Transfer fra Palma de Mallorca lufthavn til Cala Millor tager omkring 60 minutter.
Strande
Cala Millor har en ca. 2 km lang sandstrand. Sa Coma har en lavvandet sandstrand med hvidt, finkornet sand, ca 800 m lang.
På rejsemål med Apollo Service Line kan du 24 timer i døgnet komme i kontakt med os på telefon, SMS og mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-personale. Hvis sagen haster, skal der altid kontaktes telefonisk.
Hvis du rejser med et rutefly og har booket en transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som hjælper dig til hotellet.
Du modtager telefonnummeret til Apollo Service Line via sms kort efter din afrejse.