Costa Teguise

En tur til Costa Teguise på Lanzarote er velegnet dig, der ønsker at kombinere afslappende dage på stranden med aktiviteter og udflugter. Her venter der smukke badebugter, en hyggelig strandpromenade og et roligere tempo end på mange andre rejsemål på Lanzarote. Samtidig ligger golfbaner, vandsport og flere af øens mest populære seværdigheder inden for bekvem rækkevidde.

Mere om rejsemålet

Velkommen til Costa Teguise – hvor strandpromenaden er omgivet af restauranter og små badebugter mellem de mørke lavaklipper. Her er det nemt at komme i feriestemning, uanset om du vil sætte dig ned på en udendørs terrasse ved lystbådehavnen eller bare nyde udsigten over havet.

Afslappende ferie i Costa Teguise

Costa Teguise er velegnet dig der foretrækker et roligere tempo, men stadig ønsker at være tæt på restauranter, shopping og aktiviteter. Rejsemålets hjerte er Pueblo Marinero, et charmerende torv med restauranter, caféer og et marked hver fredag. Costa Teguise har strande for alle sol- og strandelskere. Den største strand er den vindbeskyttede Playa Bastían, som man nemt kan lære at holde af. Hvis du vil prøve windsurfing, bør du tage til den åbne strand Playa Cuchara og tage en tur i den stabile nordvind. Mellem de to strande ligger den lille strand El Jablillo, som indbyder til en forfriskende dukkert og snorkling.

Golf og udflugter

Costa Teguise er et godt udgangspunkt for dig, der gerne vil kombinere sol og bad med aktiviteter og udflugter. Lige uden for byen ligger Costa Teguise Golf, en populær 18-huls bane med udsigt over både vulkanlandskabet og Atlanterhavet.

For familier er der også et børnevenligt vandland i Costa Teguise, som er et besøg værd. Gå ikke glip af et besøg i den historiske landsby Teguise, Lanzarotes tidligere hovedstad. Her finder du charmerende gader, hvide huse og en autentisk kanarisk atmosfære. Hver søndag er gaderne fyldt med øens mest berømte marked, hvor lokalt håndværk, musik og folkeliv skaber en vidunderlig atmosfære. Perfekt til dig, der ønsker at opleve en anden side af Lanzarote.

Oplev Lanzarote

Costa Teguise er også et godt udgangspunkt for dig, der gerne vil leje en bil og udforske øen på egen hånd. Rul vinduet ned, nyd de smukke udsigter og find dine egne hemmelige perler bland alt det, øen har at byde på. Læs vores bedste rejsetips til Lanzarote her!