Holiday World Polynesia affiliated by Melia
Holiday World Polynesia affiliated by Melia er et unikt hotel, hvor du træder direkte ind i en eksotisk verden inspireret af de polynesiske øer. Fra den imponerende lobby med en indendørs sø, hængebroer og vandfald til de gennemtænkte junior-suiter er hotellet gennemsyret af inspiration fra Bora Bora, Samoa og Påskeøen. Derudover venter der flere dejlige restauranter, et sportscenter og en strandklub med hele ni pools!
Holiday World Polynesia affiliated by Meliá, er en del af Holiday World Resort - et feriekompleks på Costa del Sol, der består af flere hoteller, en fælles strandklub og et sportscenter. Her venter et dejligt poolområde med en stor pool til både voksne og børn, samt en lidt afsidesliggende børnepool og et soppebassin til de allermindste. Når sulten melder sig, er der en poolbar med enkle snacks og forfriskende drikkevarer. Solstole og parasoller indgår. Pool-og strandhåndklæder mod depositum.
Som gæst på Holiday World Polynesia affiliated by Melia, har du også adgang til Holiday World Beach Club - et livligt svømmeområde, der deles mellem hotellerne i Holiday World Resort. Herfra kan man nyde en fantastisk havudsigt og ni spændende bassiner, herunder et bølgebassin, flere vandrutsjebaner, et splash-område og flere jacuzzi-områder. Hvis du har brug for en pause fra de actionfyldte vandaktiviteter, kan du kigge forbi pool- og snackbaren, hvor der serveres enkle retter og forfriskende drikkevarer. Solstole og parasoller indgår.
Hotellets buffetrestaurant Maeva byder på en fantastisk havudsigt og serverer retter fra det internationale køkken. På Uru Wok kan du nyde asiatiske specialiteter i unikke omgivelser ved hotellets vandfald, og for en uforglemmelig gastronomisk oplevelse venter restauranten Ahima'a, hvor der serveres polynesiske retter i rolige og hyggelige omgivelser. Der venter flere indbydende barer med forfriskende drikkevarer og varme drikke, blandt andet Mai Tai, der serverer farvestrålende cocktails.
For dem, der gerne vil holde sig i form i ferien, er der et fitnessrum på hotellet, og i tilknytning til Holiday World Beach Club ligger det fælles træningscenter Holiday World Sports Center. Her kan du prøve padel, basketball eller fodbold, eller kigge forbi udendørsfitness for en intens træningssession. Der er også pickleball, minigolf og bordtennis - alt sammen mod betaling, forudbestilling påkrævet.
Hvis du ønsker ekstra afslapning, kan du besøge Monoi Spa & Wellness Center, der byder på indendørs pool, jacuzzi, hammam, sauna og dampbad – alt mod betaling.
For familiens yngste er der en børneklub, i hotellets regi, for børn i alderen 3–13 år med engelsktalende personale. Aftenunderholdning flere gange om ugen.
Gratis wifi på hele hotellet. Benalmádenas centrum ligger ca. 7 km væk, og Fuengirola ligger ca. 6 km væk. Strandklubben kan nås til fods via en bro eller med hotellets shuttlebus. Shuttlebus til Holiday World Beach Club flere gange om dagen i henhold til hotellets køreplan.
Måltider
Indgår:
All Inclusive
Julemiddag (24/12)
Julefrokost (25/12)
Nytårsmiddag
All Inclusive
Ved All Inclusive indgår:
Morgenmadsbuffet i restauranten Maeva, kl. 08.00-11.00
Enklere morgenmad i Tiki poolbar, kl. 11.00-12.00
Snacks i Tiki poolbar kl. 11.00-18.00
Varme snacks i Tiki poolbar, kl. 12.00-16.00
Frokostbuffet i restauranten Maeva, kl. 13.00-15.00
Let frokost og snacks i Shack La Cabaña, kl. 12.30-15.00
Middagsbuffet i restauranten Maeva, kl. 19.00-22.00
Lokale forfriskninger, øl, vin og drikkevarer ad libitum, kl. 10.00-23.00. Der kan forekomme ændringer. Som identifikation er det obligatorisk at bære hotellets armbånd. På afrejsedagen er All Inclusive inkluderet indtil kl. 12.00.
Værd at vide
Som gæst har du adgang til resortets fællesfaciliteter, såsom sportscenter, minigolf, biograf og spa. Nogle aktiviteter og tjenester er tilgængelige mod betaling.
Faciliteter
All Inclusive tilbydes
Fitnessrum
Beliggenhed
Spanien, Costa del Sol, Torremolinos & Benalmádena
1.3 km til stranden, 6 km til centrum




