Cascais

Rejs til Cascais og oplev en af Portugals mest populære kystbyer. Her mødes du af gyldne sandstrande, restauranter ved havet, charmerende smalle gader og et dejligt ferietempo. Book flyrejser og hoteller til Berlin med Apollo, og bestem selv, hvor længe du vil være væk.

Mere om rejsemålet

Sol, strand og surfing i Cascais

En af Cascais' store fordele er, at der ligger flere fine sandstrande midt i eller lige uden for centrum. Her kan du tilbringe afslappende dage ved den smukke badebugt Praia da Rainha eller nyde det bløde sand og det klare vand ved Praia da Conceição og Praia da Duquesa. Langs strandpromenaden kan du gå eller cykle hele vejen mod Estoril, mens Atlanterhavets bølger ruller ind langs kysten.

Et tip er at leje en bil og køre langs kysten og finde dine egne yndlingsstrande. Hvis du er til surfing, kan vi anbefale stranden Praia do Guincho, som ligger et stenkast uden for Cascais. Stranden er kendt for sine kraftige bølger, der tiltrækker surfere og windsurfere fra hele verden.

Ting at se og lave i Cascais

Cascais byder ikke kun på sol og strand, her er der også masser af andre ting at lave. Golfspillere har flere gode baner at vælge imellem, hvoraf Oitavos Dunes er en af de mest berømte. Du kan også tage en surfetime eller cykle en tur langs kysten. Der er også masser af muligheder for at snøre vandrestøvlerne på og udforske naturparken Sintra-Cascais, der byder på storslåede udsigter.

Det er stadig tydeligt, at Cascais engang var en lille fiskerlandsby. I dag er det en smuk kystby, der trods sin popularitet har formået at bevare meget af sin charme. I den gamle del af byen kan du slentre rundt i smalle gyder, små butikker og hyggelige torve, hvor du kan opleve det portugisiske hverdagsliv. Et godt tip er at besøge fiskemarkedet tidligt om morgenen og se, når nattens fangst sælges direkte fra fiskerbådene.

Nyd det portugisiske køkken

Cascais’ beliggenhed ved Atlanterhavet afspejles tydeligt på restaurantmenuerne. Her er der masser af restauranter, der serverer frisk fisk, skaldyr og klassiske portugisiske specialiteter. Sæt dig ned ved lystbådehavnen eller på et af byens torve, og nyd lange frokoster og lune aftener med udsigt over havet.

Tag på udflugter til Sintra og Lissabon

Fra Cascais er det nemt at opleve mere af Portugal. Ca. 20 km nordpå ligger det eventyrlige Sintra, som er opført på UNESCOs verdensarvsliste og er kendt for sine farverige paladser og sin spektakulære arkitektur. Den mest berømte er Palácio da Pena, som tårner sig højt op over bakkerne i en blanding af farver og arkitektoniske stilarter. Her kan du også besøge det gamle slot Castelo dos Mouros og slentre rundt i byens charmerende kvarterer.

Du kan nemt komme til Lissabon med tog langs kysten, hvilket gør Cascais til et perfekt udgangspunkt for dig, der ønsker at kombinere afslappende dage ved havet med shopping, kultur og underholdning i Portugals hovedstad.