Om situationen i Mellemøsten Vi følger udviklingen nøje, og vores største fokus er lige nu de gæster, som befinder sig på destinationerne. Læs mere
Farverige Marrakech er en by, der vækker alle sanser til live. Her finder du livlige souker og rolige riader, duften af krydderier og appelsinblomst, farverige flisebelagte vægge og solopvarmede terrasser. Det er et sted, hvor pulserende byliv og total afslapning eksisterer side om side, og hvor hver dag byder på nye kontraster, smagsoplevelser og indtryk. Lad dig rive med af byens unikke atmosfære, hvor gammelt møder nyt, og oplev den historiske arkitektur, der længe har fascineret og tiltrukket mennesker fra alle verdenshjørner.
Populære hoteller - Marrakech
Se alleMere om rejsemålet
Kontrasternes Marrakech
Et besøg i Marokko er ikke komplet uden et besøg i Marrakech. Den lyserøde by ligger ved foden af de sneklædte Atlasbjerge, som skaber en fin kulisse i baggrunden. I Marrakech blandet det nye med det gamle, og bønder i djeballas (arabisk/muslimsk dragt) kan ses side om side med unge mennesker i moderne designertøj. Du rejser hertil med et åbent sind for at få mange nye indtryk. Marrakech ville gøre indtryk på alle besøgende, og du forlader byen med minder for livet.
Tip! Tag på storbyferie til Marrakech, og læs vores guide til en vellykket weekend i den lyserøde by.
Tusind og en nat
Indenfor den rosa-glimtende mur ligger den gamle bydel - Medinaen. Her får du følelsen af at træde direkte ind i "Tusind og en nat". Gå langs smedens, uldfarvernes, træsnitternes og messingarbejdernes gader. Her arbejder man, som man har gjort i generationer.
Torvet Djemaa el Fna
Byens centrum er torvet Djeema el Fnaa. Dette var oprindeligt en henrettelsesplads, hvor man hængte de halshuggedes hoveder op til skræk og advarsel. I dag er det et myldrende mødested for alle, og man samles gerne her om aftenen, hvor hele torvet forvandles til en stor udendørs restaurant med masser af duftende madstande. Her kan du vælge aftenens middag - grillet lam, hummus, pitabrød eller kylling? Måske nøjes med mint-te eller kardemommekaffe.
Palmeraie, en fredelig oase lige uden for Marrakech
Palmeraie er en stor palmelund lige nord for det centrale Marrakech og er kendt for sit afslappede tempo, store grønne områder, golfbaner og eksklusive resorts. Området føles mere som en oase på kanten af ørkenen end en del af byens intense puls, hvilket gør det til et populært valg for dig søger afslapning i et mere resortlignende miljø. Her bor du ofte på større hoteller og faciliteter omgivet af palmer, haver og poolområder, med fokus på komfort, spa og rekreation. Samtidig er det nemt at komme ind til Marrakechs medina og seværdigheder med taxa, når du vil opleve byens liv, markeder og kultur.
Hvis du vil spille golf under din ferie i Marrakech, bør du tjekke Hotel Du Golf, som kun er for voksne,ud ved siden af en af byens mest populære golfbaner.
Hverdagslivet uden for Marrakechs mure
Uden for Marrakechs mure går det marokkanske hverdagsliv videre. Her spiller nogle drenge fodbold og drømmer om en dag at blive professionelle, og kvinderne bager deres brød i den lokale ovn. Her ligger også villaområdet Gueliz, som franskmændene byggede i begyndelsen af det 20. århundrede. Her hersker roen, de smukke boligområder med deres haver og gader med elegante butikker står i komplet kontrast til den livlige medina.
Spændende omgivelser
Marrakech tilbyder flere dejlige udflugtsmål. Gå ikke glip af Jardin Majorell, en fantastisk, frodig blomstrende oase midt i det ellers så tørre marokkanske landskab. Haven åbnede i 1947, og man kan let tilbringe flere timer her. En times biltur op i Atlasbjergene gennem fascinerende berberbyer, ligger skisportstedet Oukalmeiden. Her kan du stå på ski med udsigt over Marrakech og Sahara-ørkenen.
Stjerner og statsoverhoveder
Marrakech har altid tiltrukket folk, som har skaberlyst og vil hente inspiration eller bare vil opleve noget anderledes. Filmstjerner, royale og statsoverhoveder har tilbragt ferier her. De fleste har boet på det legendariske hotel Le Mamounia. Modeskaberen Yves Saint Laurent elskede stedet så meget, at han købte et hus her.
Transfer
Fra lufthavnen til hotellerne i Marrakech tager det ca. 30-45 minutter.
Strande
Der er ingen badestrand i Marrakech. Her bader man i hotellets pool.
På rejsemål med Apollo Service Line kan du døgnet rundt komme i kontakt med os på telefon, SMS og mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-personale. Hvis sagen haster, skal der altid kontaktes telefonisk. Hvis du rejser med et rutefly og har booket en transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som hjælper dig til hotellet. Du modtager det aktuelle telefonnummer til Apollo Service Line via sms kort før din afrejse.





















