Strande

Der er ingen badestrand i Marrakech. Her bader man i hotellets pool.

Aktiviteter

Tennis, vandring i Atlasbjergene og en 18-hullers golfbane uden for Marrakech. Mellem december og marts er skilifterne i Oukaimeden åbne. Skisportsstedet ligger i 2.600 meters højde og lifterne fortsætter op til 3.200 meter over havets overflade. (Her er det muligt at leje skiudstyr.)

Værd at vide

Omkring den 18. februar 2026 begynder den muslimske hellige fastemåned Ramadan. I denne periode er den lokale handel lidt mere stille. Mange butikker er lukkede, og du kan opleve, at servicen generelt er lidt langsommere. Under ramadanen er det yderst usædvanligt, at der serveres alkohol før solnedgang. På nogle rejsemål og hoteller serveres der slet ikke alkohol under ramadanen, på andre serveres alkohol kun på et bestemt sted, eller det er muligvis kun tilladt på værelset. Der er ingen underholdning under Ramadanen. Udflugter arrangeret af Apollo kan også blive påvirket.

Transport

I Marrakech kommer man nemmest rundt i hestevogn. Men der findes også langdistancebusser, lokalbusser og taxier.

Natteliv

Besøg gerne Djeema el Fnaa om aftenen, hvor det bliver som en fantastisk udendørs restaurant, hvor du kan spise en prisvenlig middag og samtidig studere folkelivet. Der findes diskoteker og barer på de større hoteller.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en middag er ca. 80 DKK pr. person. Men der findes både dyrere og billigere alternativer.