
Udflugter fra Milano
Med sin centrale beliggenhed i Italien er Milano et perfekt rejsemål for dig, der ønsker at opleve en storby, men også har mulighed for at tage på udflugt. Togforbindelserne bliver kun bedre og bedre for hvert år, der går, og i dag kan du tage eksprestog samt regionaltog til nærliggende seværdigheder som Gardasøen, Comosøen og Venedig. Du tager afsted fra en af Milanos tre store togstationer: Milano Centrale, Porta Garibaldi eller Milano N. Cadorna.
Milano til Gardasøen
Gardasøen er ikke kun Italiens største sø, den er et af landets smukkeste rejsemål. Mærk roen ved vandet og oplev små maleriske byer. Kontrasten til Milanos bypuls er slående, og ved Gardasøen venter en forbløffende natur med stejle klipper, glitrende hav og frodige olivenlunde.
Fra Milano er der kun ca. 120 kilometer til Gardasøen. Hvis du tager bilen, er du der på under to timer, og med tog kan du nå Desenzano eller Peschiera på lidt over en time. Praktisk, hurtigt og perfekt til en dagstur, eller hvorfor ikke overnatte og nyde lidt ekstra? Se køreplaner her.

Oplev den magiske Gardasø
Milano til Comosøen
Comosøen er uden tvivl en af de mest vidunderlige udflugter, du kan tage på fra Milano. Det er hurtigt at komme hertil, og du kan nemt tage dertil og tilbage på samme dag, perfekt når du vil bytte byens puls ud med udsigt over søen og bjergene.
Selve byen Como byder på en hyggelig småbyatmosfære med vand, udendørscaféer, færger og høje bjerge, der rejser sig bag hustagene. Regionaltoget til Como San Giovanni tager omkring en time, og hvis du vælger hurtigtoget, ankommer du på ca. 40 minutter. Hvis du foretrækker en bil, er det omtrent lige så hurtigt.
Husk blot på, at Comosøen er stor, hvor lang tid rejsen tager afhænger lidt af, hvilken del af søen du vil opleve. Men uanset hvor du ender, venter der uovertrufne udsigter og en perfekt pause fra Milano.

Smuk udsigt over Comosøen
Milano til Venedig
Direkte tog til Venedig tager lidt over to timer, så hvorfor ikke tage til Venedig og tilbringe en dag og nat der? Venedig behøver næppe en nærmere introduktion, en tur dertil skaber en dejlig kontrast til det fashionable Milano.


