Information til dig som har en rejse med Braathens


At rejse til Preveza er som at komme til en hyggelig og autentisk græsk ø, selv om byen ligger på fastlandet. I Preveza vil du opleve det hyggelige og ægte Grækenland med smukke grønne omgivelser, dejlige strande og charmerende gyder at vandre igennem - alt hvad du har brug for til en vidunderlig og afslappende ferie!

Populære hoteller - Preveza

Se alle

Mere om rejsemålet

Det hyggelige og autentiske Preveza ligger i den naturskønne region Epirus, lige ved indgangen til Arta-bugten i Det Ioniske Hav. I Preveza kan du gå på opdagelse i de små gader, og langs den lille havn er der masser af restauranter, barer og caféer, hvor du kan slå dig ned og få noget godt at spise og drikke.

Dejlige strande omkring Preveza

Der er masser af strande omkring Preveza, lige fra større strande til mindre og mere private strande. Lidt over 10 km nord for Preveza finder du Europas længste sandstrand, Monolithi-stranden, som strækker sig over hele 25 kilometer og bestemt er et besøg værd. I Preveza finder du også den børnevenlige Kiani Akti-strand, hvor det dejlige azurblå hav lokker dig til at tage en dukkert, og hvis du køber noget at spise eller drikke på tavernaen, er der solstole og parasoller inkluderet.

Ting at se og lave omkring Preveza

Hvis du vil se dig omkring og opdage mere om området omkring Preveza, kan du leje en bil, hvorfor så ikke køre de ca. 25 km sydpå og besøge den fantastiske ø Lefkas? Mellem fastlandet og Lefkas kan dig nemt krydse over via broforbindelsen. Smukke strande, hyggelige landsbyer og naturskønne omgivelser venter på Lefkas. For historieinteresserede er et besøg i Nicopolis et besøg værd. Byen, der blev grundlagt i 29 f. Kr af Cæsar Augustus og ligger omkring 6 km nord for Preveza, her kan du også besøge Nikopolis Arkæologiske Museum og dig mere om regionens interessante historie.

Oplev Epirus

Preveza er et godt udgangspunkt for dem, der ønsker at udforske den smukke og frodige region Epirus. Fra storslåede naturoplevelser til hyggelige bjerglandsbyer og magiske strande.