Populære Archangelos Village ligger i byen Kokkari og tæt på rullestensstranden. Er du til lokal og gæstfri stemning frem for luksus, er dette hotel lige noget for dig. På tagterrassen er der jacuzzi, hvor du kan nyde den vidunderlige udsigt mod bjerget. Om aftenen kan du slå dig ned på en af de nærliggende hyggelige taverner og nyde lokale specialiteter.
Der er noget særligt ved familiedrevne hoteller - en omsorgsfuld varme, et højt serviceniveau og et populært hotelområde. Alt dette venter på hotel Athena, som ligger lige ved rullestensstranden samt de charmerende strandrestauranter. Poolen som har børnesektion er idyllisk beliggende med Kokkaris frodige bakker i baggrunden.
Topaz er et familieejet lille lejlighedshotel beliggende i den charmerende by Kokkari på nordlige Samos. Hotellet ligger i nærheden af den dejlige rullestensstrand, og centrum med restauranter og taverner ligger en kort gåtur væk.
Hotel Arion ligger i rolige omgivelser på en bjergskråning ovenfor Kokkari. En bakke fører dig ned til den dejlige rullestensstrand, men hvis du hellere vil blive på hotellet, findes her en skøn pool. En aften om ugen arrangerer hotellet en græsk aften med dans og buffet.
Lejlighedshotellet Angela har en central beliggenhed bag ved kirken i den hyggelige by Kokkari på den nordøstlige del af Samos. Her findes et lille poolområde, og rullestensstranden ligger inden for kort afstand.