Elefanter i Thailand
Elefantreservatet i Phuket

Oplev elefanterne med omtanke

Et møde på elefanternes præmisser

At se en elefant tæt på er noget, mange drømmer om, når de rejser til Thailand. De imponerende dyr er en vigtig del af landets historie og kultur, og et møde med dem vil være et af de stærkeste minder fra din ferie. Mange gæster sætter pris på oplevelser, hvor elefanternes behov er i centrum. Når dyrene får lov til at færdes i et miljø, hvor de kan bevæge sig frit og opføre sig så naturligt som muligt, og besøgende får mulighed for at observere snarere end at påvirke, opstår der et møde, der føles både autentisk, lærerigt og respektfuldt.

"At opleve elefanter på en ansvarlig måde handler om at lade dyrene være dyr. Når vi vælger at observere dem på afstand og lader dem selv styre mødet, får vi ikke blot en mere respektfuld oplevelse – vi bidrager også til, at at støtte virksomheder, der fokuserer på dyrevelfærd" - World Animal Protection

Oplev elefanterne på deres egne præmisser

Elefanter er intelligente og sociale dyr, der har brug for plads til at bevæge sig og interagere med hinanden. Institutioner, der lader elefanterne leve så naturligt som muligt, kan fremme dyrenes velfærd.

Det kan være fristende at komme helt tæt på et dyr for at tage det perfekte billede eller for at få en unik oplevelse. Men de mest respektfulde møder foregår på dyrenes præmisser. En elefantoplevelse, hvor fokus er på observation snarere end interaktion. Det betyder at undgå rideture, bad med elefanter, shows, fodring og anden direkte kontakt, hvor dyrenes behov må stå tilbage for menneskers underholdning.

Når elefanternes velfærd er i centrum, tilpasses driften efter dyrenes behov, ikke omvendt

En elefant, der græsser i Thailand

Et mindeværdigt møde i Phuket

Til dig, der ønsker at opleve elefanter på en ansvarlig måde, tilbyder vi en udflugt til Phukets elefantreservat, der er udviklet i samarbejde med World Animal Protection. Reservatet arbejder for, at elefanterne kan opholde sig i et miljø, der er tilpasset deres behov. De vandrer frit rundt i det grønne landskab, køler sig af i vandhullerne og søger føde blandt træerne, mens de besøgende kan følge deres hverdag på respektfuld afstand. Et af højdepunkterne er turen på Thailands længste canopy-gangbro. Fra gangstien blandt trætoppene får du en unik udsigt over reservatet, mens elefanterne bevæger sig frit i landskabet nedenfor. Besøget afsluttes med et vegetarisk thailandsk måltid. Indtægter fra besøgene bruges til at støtte reservatets drift og fortsatte arbejde med elefanterne. Læs mere og book en udflugt til Phukets elefantreservat.

Elefantreservatet i Phuket

Små valg kan påvirke, hvilken type af virksomheder som efterspørges.

Ansvarlig turisme handler ikke om at gøre alt perfekt. Det handler om at være nysgerrig, vise respekt og tænke et skridt videre. Når gæster vælger virksomheder med fokus på dyrevelfærd, kan sådanne virksomheder få øget synlighed. Det gavner både dyrene, lokalbefolkningen og fremtidens rejsende.

At tænke over

  • Nyd at iagttage i stedet for at interagere

  • Hold respektfuld afstand til dyrene

  • Lad dyrene styre mødet

  • Vælg udflugter, der sætter elefanternes velbefindende først

  • Lær mere om dyrene og deres adfærd

Elefanter i Phuket Elefantreservat
World Animal Protection logo

World Animal Protection

Apollo har siden 2014 et langsigtet samarbejde med World Animal Protection. Samarbejdet sigter mod at tilbydes et udflugtsprogram, der er mere dyrevenligt ved at fjerne udflugter, hvor dyr risikerer at komme til skade. Det er et skridt på vejen mod et udflugtsprogram med højere krav til dyrevelfærd ved at aktiviteter, hvor dyr risikerer at komme til skade, fjernes.

Læs mere om World Animal Protection