
Hvor skal man bo i London?
Der er mange hotel at vælge imellem i London, men hvilket område er bedst? Måske vil du bo tæt på seværdighederne, midt i shoppingpulsen eller i et roligere område med restauranter og pubber rundt om hjørnet.
Her lister vi nogle af Londons mest populære områder at bo i og hvad de passer bedst for!
Kort guide: Hvor skal man bo i London?
Første gang i London: Victoria, Covent Garden eller South Bank
Budget: Paddington eller Bayswater
Shopping: Marylebone, Mayfair eller Knightsbridge
Kultur: Bloomsbury eller South Kensington
Natteliv: Soho eller Shoreditch
Luksus: Mayfair eller Knightsbridge
Euston & King's Cross St Pancras: Området omkring Euston og King's Cross St Pancras har fremragende transportforbindelser og passer ekstra godt for Harry Potter-fans. Her er det populære fotosted ved perron 9¾ og den officielle Harry Potter-butik, blot en kort gåtur fra stationerne.
Bloomsbury: Syd for King’s Cross ligger charmerende Bloomsbury, perfekt for kulturinteresserede. Her bor du tæt på British Museum og kvarterer, der forbindes med forfattere som Charles Dickens og Virginia Woolf.
Teaterdistriktet: I hjertet af West End ligger Londons teaterdistrikt med dele af Soho, Leicester Square og Covent Garden. Et perfekt område for dig, der vil være tæt på teatre, musicals, restauranter og natteliv.
Mayfair: Vil du bo i luksus og stil er Mayfair området for dig. Her ligger nogle af Londons mest luksuriøse femstjernede hoteller, nær Hyde Park og Piccadilly.
Marylebone & Fitzrovia:To centrale områder nord for Oxford Street som er perfekte for både shopping og restaurantbesøg. Her bor du nær Bond Street, Regent Street og mange af Londons populære shoppinggader.

Paddington: Hvis du flyver til Heathrow og tager hurtigtoget Heathrow Express, kommer du direkte til det hotelrige Paddington i den vestlige del af det centrale London. Du finder masser af budgethoteller og gode transportforbindelser med fire metrolinjer her.
Bayswater: Nær Paddington ligger det populære Bayswater med et stort udvalg af relativt billige hotel. Her har du kort afstand til Hyde Park, og kun et par metrostop fra shoppinggaden Oxford Street.
Victoria: Flyver du til Gatwick kan et hotel omkring Victoria Station være et godt alternativ, da Gatwick Express kører dertil. Også her er der masser af budgethoteller – flere af dem i det tilstødende område Pimlico. Vælger du et hotel her, er du tæt på Buckingham Palace, Westminster og Chelsea.
Waterloo og London Bridge: Vil du bo nær Themsen og alle de seværdigheder, der er langs floden, vælger man med fordel hotel nær Waterloo eller London Bridge, i bydelen Southwark. Fra Gatwick går der også tog til London Bridge station, og området tilbyder fremragende kommunikationsmuligheder. Her ligger også madmekkaet Borough Market.
South Kensington & Knightsbridge: Langs Cromwell Road i South Kensington ligger hotellerne på række i et forholdsvis roligt og elegant kvarter. I nærheden finder du flere af Londons største museer. Angrænsende Knightsbridge er kendt for shopping i luksussegmentet.

Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips til London, find og book en rejse til London eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.


