Information til dig som har en rejse med Braathens


Paradis til drømmepriser

Lige nu får du 3.000,- i rabat pr. booking på fly+hoteller til vinterens eksotiske rejsemål med rabatkoden EXOTIC. Tilbuddet gælder t.o.m. 19/10/2025.

Gælder for afrejser mellem 22/10/2025 og 31/7/2026. Gælder kun nye bookinger. De priser, der vises på hjemmesiden, er før rabatten er trukket fra. Kampagnen er gyldig t.o.m. 19/10/2025.

Book nu

Velkommen til Colombo – en farverig storby på Sri Lankas vestkyst. Her kan du se frem til et fantastisk udbud af seværdigheder, kultur og forlystelser. Colombo er et shoppingmekka og du kan købe alt mellem himmel og jord. Oplev f.eks. et tusind år gammelt tempel, der blev besøgt af Ghandi, Sri Lankas kronjuveler, det frodige Cinnamon Gardens-område og det store udbud af casinoer, pubber og natklubber.

Mere om rejsemålet

Colombo er Sri Lankas største by og har gennem årene været en vigtig havneby med handel til Kina. I mange år var Colombo Sri Lankas eneste hovedstad, men i 1980'erne blev Sri Jayawardenapura udnævnt til Sri Lankas administrative hovedstad. I dag er Colombo i stedet blevet kendt som Sydasiens Las Vegas, og her er der et gigantisk udbud af underholdning, shopping og attraktioner.

Seværdigheder i Colombo

I Colombo er der meget at se og opdage for dem, der er interesserede i kultur og historie. Lidt uden for Colombo ligger det tusind år gamle Kelaniya Raja Maha Vihara-tempel, som er et besøg værd. Templet er et af de seksten templer, som Buddha besøgte i løbet af hans levetid, og et sted, der frekventeres af lokalbefolkningen. Stemningen her er magisk, med munke, der beder i den smukke natur. Mellem fuldmånen i december og januar afholdes en festival ved templet, og folk fra hele landet valfarter hertil.

Engang var Cinnamon Gardens dækket af kanelplantager, men i dag er det hjemsted for storslåede villaer, ambassader og museer. Her ligger blandt andet Nationalmuseet, som er en af Colombos største attraktioner. Her er blandt andet kronjuvelerne af Ceylons sidste, nu srilankanske, kong Sri Wickrama Rajasinghe. I Cinnamon Gardens ligger også Colombos største grønne område Viharamahadevi, også kendt som Victoria Park som blev bygget som en hyldest til dronning Victoria.

Galle Face Green

Den palmeomkransede Galle Face Green er en af Colombos mest berømte gader. Den strækker sig langs havet og besøges af forelskede par, familier med børn og atleter. Her er der en lille stribe strand og flere madboder. Kort herfra ligger det legendariske koloniale Galle Face Hotel, som siden 1864 har tiltrukket verdenspolitikere, filmstjerner og turister.

Underholdning og shopping i Colombo

Colombos mest trendy restauranter og barer findes i det velhavende område Colombo 7. For shopaholicerne er Colombo et paradis. Colombos hovedgade, Galle, er fuld af små butikker, indkøbscentre og restauranter. Tæt på den gamle bykerne ligger Pettah-kvarteret med sine smalle gyder, og her er også en farverig basar. På markedet kan du købe alt fra tøj og smykker til ædelstene, krydderier og eksotiske frugter.