Der er tre rigtig gode grunde til at besøge Bentota: havet, solen og stranden. Her finder du de strande, du drømmer om, og samtidig er stedet omgivet af en autentisk lokal stemning. Efter at have besøgt livlige byer, eksotiske steder og dyreliv, er det dejligt at vende tilbage til fredelige Bentota.
Populære hoteller - Bentota
Se alleMere om rejsemålet
Bentota er en lille ferieby mellem Colombo og Galle i Sri Lanka. En fredelig ferie venter dig her med dejlige dage på stranden, et bredt udvalg af vandsportsgrene og en dejlig brise, der hurtigt sætter ind. Bentota er blevet berømt for sine lækre fiskerestauranter, sin produktion af palmevin (toddy), lavet af kokosnektar, og den smukke natur med Bentota-søen i spidsen.
Bentota – et liv langs stranden
Bentota har lange, dejlige strande med fint sand og svajende kokospalmer, der står pænt opstillet langs kystlinjen. Her kan du gå lange ture langs vandkanten eller dig ned på en af hotellets restauranter og bare nyde.
Yderst nord for stranden i Bentota ligger det smukke forbjerg kendt som Paradise Island. Bentota er også et populært dykkerrejsemål, og der er flere udlejningssteder i nærheden af stranden, hvis du vil dykke.
Ting at lave i Bentota, Sri Lanka
Tag en tur langs Bentota-floden på vandski eller bananbåd for at se mere af de smukke omgivelser, eller besøg den lille by Aluthgama i nærheden. Der er et posthus, apotek, butikker og det berømte mandagsmarked.
Besøg Kande Vihara, et buddhistisk tempel i Bentota. Her står det, der betragtes som en af verdens højeste Buddha-statuer, med en højde på 48,8 meter. Selve templet blev påbegyndt allerede i 1734.
Kosgoda Turtle Hatchery ligger 11 km fra Bentota og er en organisation, der redder og opdrætter skildpadder. Langs Sri Lankas sydkyst er der 18 lignende organisationer. Hvis du er heldig, kan du hjælpe med at sætte nyklækkede skildpadder fri i havet.
Tidsforskel
Dansk tid +4,5 time.
Transfer
Fra lufthavnen tager det ca. 2 timer med bus til Bentota. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen. Transfertiden kan variere afhængig af trafiksituationen.
Strande
De lange palmeomkransede strande i Bentota har fint sand. Strømme og høje bølger forekommer. Stranden er de lokale fiskeres arbejdsplads. Det er forbudt at solbade topløs.
På rejsemål med Apollo Service Line kan du 24 timer i døgnet komme i kontakt med os på telefon, SMS og mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-personale. Hvis sagen haster, skal der altid kontaktes telefonisk.
Hvis du rejser med et rutefly og har booket en transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som hjælper dig til hotellet.
Du modtager det aktuelle telefonnummer til Apollo Service Line via sms kort før din afrejse.