

Oplev De Baleariske Øer
Hvilken ø vælger du?
Drømmer du om turkisblåt vand, gyldne strande og charmerende små byer? Så er De Baleariske Øer den perfekte flugt fra hverdagen! Denne spanske ø-gruppe i Middelhavet har alt fra pulserende byliv til rolige paradisstrande. Her guider vi dig til tre af de mest populære øer!
Mallorca - Klassikeren der altid leverer
Mallorca er hjertet af De Baleariske Øer og er helt klart et rejsemål, der har noget for enhver smag. Her finder du alt fra trendy Palma med dens hyggelige tapasbarer og shoppinggader til maleriske bjerglandsbyer som Valldemossa. Glem ikke de fantastiske strande som Playa de Muro og Cala d'Or, to sande strandfavoritter!
Derfor skal du tage herhen:
Alsidig ferie i topklasse: kombiner Palmas bypuls med hyggelige bjerglandsbyer og solrige stranddage.
En aktiv ferie i smuk natur: vandre eller cykel i Tramuntana-bjergene og afslut dagen med en svømmetur i en turkisblå bugt.
Strande for enhver smag: fra den lavvandede Playa de Muro og den magiske Es Trenc til postkort-perfekte bugter i Cala d'Or.

Menorca - Afslapning og eventyr
Ønsker du en mere afslappet ferie? Menorca er øen for dig, der elsker natur, vandreture og krystalklare badebugter. Tempoet her er lidt langsommere end på Mallorca, men oplevelserne er mindst lige så fantastiske. Her venter en ferie, der er perfekt for familier og par, der søger både fred og eventyr i ét.
Derfor skal du tage hertil:
Langsommere tempo og autentisk følelse: perfekt for både par og familier, der ønsker at slappe af på en utrolig smuk ø.
Magiske badebugter: krystalklart vand i favoritter som Cala Macarella og Cala Mitjana.
Vandring rundt på øen: følg Camí de Cavalls og oplev den dramatiske kystlinje og det smukke, grønne landskab.

Ibiza - Mere end bare en fest
Ibiza er berømt for sit natteliv, men øen har så meget mere at byde på! Oplev charmerende byer, yoga-retreats og fantastiske strande som Cala Comte. Her kan du kombinere afslapning med lidt glamour, helt i dit eget tempo.
Derfor skal du tage hertil:
Masser at se og lave: oplev bohemelandsbyer, markeder og UNESCO-fredede Dalt Vila i Ibiza by.
Strande og solnedgange: oplev Cala Comte og den ikoniske udsigt mod Es Vedrà.
Wellness og afslapning: yoga, strandklubber og rigtig god mad i en afslappet og luksuriøs blanding.

Vidste du dette om De Baleariske Øer?
De Baleariske Øer består af fire hovedøer: Mallorca, Menorca, Ibiza og Formentera, men hele ø-gruppen omfatter faktisk over 150 små øer og holme!
Her kan du nyde mere end 300 solskinsdage om året, hvilket gør det til en af Europas mest solrige rejsemål.
Mallorca er hjemsted for Europas største underjordiske sø i hulerne ved Porto Cristo, og Ibiza er på UNESCOs verdensarvsliste takket være sin unikke kultur og natur.
Ø-gruppen har endda sit eget sprog, den catalanske dialekt mallorquín, som man kan høre på markeder og i små lokale byer.





