Vulkanen Teide

- dramatik på højt niveau!

Spaniens højeste bjerg og verdens tredje største vulkan ligger på Tenerife. At gå rundt i nationalparken, som omgiver Teide, er næsten som at holde picnic på månen. Her kan man beundre unikke naturskulpturer som ”Dronningens Sko” og ”Madonnaen”, og helt oppe på toppen kan du nyde en enestående udsigt over havet og de omkringliggende øer.

Teide på Tenerife

Spaniens højeste bjerg

Vulkanen Teide er med sine 3.718 meter Spaniens højeste bjerg og et utroligt syn med sin sneklædte top. Det er en hvilende vulkan, der sidst har været i udbrud i 1909. Det siges, at Columbo bevidnede det tidligere store udbrud under sin færd over til Den nye Verden for over 500 år siden – en fantastisk start på rejsen!

Hvad er det ved Teide, der lokker? Jo, ud over de dramatiske, månelignende lavalandskaber og de fantastiske klippeformationer, som har taget form gennem årene og som med lidt fantasi kan ligne bl.a. en sko, en ørn og en knælende dronning, så findes der også en interessant historie.

Tenerifes urbefolkning, guancherne, troede at Teide var indgangen til helvede, og at djævlen selv holdt til der. Han siges også at have kidnappet lysets gud og lagt et evigt mørke over verden, indtil overguden overbemandede djævlen ved at smide ham i vulkanen, forsegle krateret og befri lysets gud igen. For at holde djævlen på plads ved udbrud, tændte guancherne store bål rundt omkring på øen – det har helt sikkert været en interessant tidsepoke at leve i.

Svævebanen op til Teide

Hvordan kommer man op til toppen?

Måske undrer du dig over, hvordan man kommer op på toppen af dette myteomspundne bjerg. Det er nemmest at tage med på en af vores arrangerede udflugter på Tenerife. Vil du tage hertil på egen hånd, kan du enten leje bil eller hoppe på bus 342 fra Playa de las Américas eller bus 348 fra Puerto de la Cruz frem til svævebanen, som kører (hvis vejret tillader det) fra 2.356 meters højde op til 3.555 meter over havet – en tur på ca. 8 minutter. Her kan du læse mere om svævebanen.

Udsigten er fantastisk – på en klar dag ser du ud over både La Gomera og Gran Canaria! Du kan også vælge at vandre op, hvis du ønsker lidt udfordringer. Det findes flere vandrestier i området, der fører op til toppen. husk dog at luften er tynd, og det kan blive køligt. Hvis du overvejer at vandre, kan det være en god ide at tilbringe en nat først på Las Cañadas del Teide, som ligger i selve nationalparken Parador i 2.000 meters højde, for at vænne dig til den tyndere luft.

Vil du fortsætte de sidste 163 meter op efter svævebanens endestation, skal ansøge om adgang via nationalparkens hjemmeside – dette er for at beskytte toppen for alt for mange besøgende. Dette kan dog lyde lidt skørt eftersom Teide har ca. 3 mio. besøgende om året. Tilladelsen er gratis, men det er en god ide at ansøge i god tid.

Et lille Teide-leksikon

  • Cañadas del Teide – nationalparken ved Teides fod som består af en gigantisk krater.
  • Roques de García – klippeområde i Cañadas del Teide med utrolige stenformationer.
  • Rygradsløse dyr – nationalparkens vigtigste dyrearter, ud af 700 insektarter findes halvdelen kun her.
  • Fugle – medbring en kikkert og hold udkig efter gribbe, spurvehøge, falke, røde glenter og blå-vingede Teide-finker.
  • Verdensarv – Teide og dens omgivelser har siden 2007 været på listen over et af Spaniens 44 verdensarv.
  • Star Wars – er ligesom Abernes Planet bl.a. blevet indspillet her.
  • Teide-violer – en botanisk sjældenhed, der kan leve i op til 3.200 meters højde.
  • Echeide – var Teide første navn. Ordet betyder "helvede" på guanchernes sprog.
  •  – opstår ofte ved svævebanen. Så husk gerne at være der tidligt elle køb de nye fast track-billetter online.


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips til Tenerife, find og book en rejse til Tenerife eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips til Tenerife

Hvad kan man lave på Tenerife? Hvilke strande er de bedste? Hvilke restauranter skal jeg besøge? Her har vi samlet vores bedste rejsetips før din rejse til Tenerife!

Se alle vores rejsetips for Tenerife

Tenerife

  • Den største af De Kanariske Øer
  • Nyd sandstrande i syd og bystemning i nord
  • Oplev Teide - den store vulkan
Læs mere om Tenerife

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her