
Seværdigheder på La Gomera
Selvom La Gomera mest er kendt for sin smukke natur, er her flere spændende attraktioner. Det var blandt andet i hovedstaden San Sebastián, at Christopher Columbus boede, inden han gik om bord på det skib, der tog ham med på opdagelsesrejsen til Amerika. I San Sebastián er der også smukke bygninger og kirker fra det 16. århundrede, som er værd at besøge. Her har vi samlet vores bedste tips til attraktioner på La Gomera.
Hovedstaden San Sebastián
Hovedstaden San Sebastián er et must at besøge, når du er på La Gomera. Her findes udover butikker, restauranter og barer nogle af La Gomeras mest kendte seværdigheder. Med sin beliggenhed på øens østkyst kan du også se over til naboøen Tenerife – bare det er et syn i sig selv!
La Iglesia de la Asunción i San Sebastián
La Iglesia de la Asunción er La Gomeras største kirke og ligger på en lille plads i San Sebastián. Den velbevarede kirke begyndte at blive bygget i 1400-tallet og blev videreført i 1700-tallet. I dag er det en dejlig blanding af gotiske og barok stilarter, sammen med arabiske elementer. Inde i kirken er et alter med den korsfæstede Jesus, skabt af den spanske billedhugger Luján Pérez.
San Sebastiáns historiske museum
Vil du lære mere om historien om La Gomera og dens oprindelige folk? I San Sebastián ligger øens historiske museum, i en hvid stenbygning. At gå gennem hele museet tager ikke lang tid og du får mere at vide om, hvordan de levede på øen før i tiden.

Fløjtesproget El Silbo
El Silbo er det fløjtende sprog, som de oprindelige folk brugte til at kommunikere på tværs af de dybe dale, der findes på øen. Fløjte sproget har ligheder med morse-alfabetet. Det er stadig obligatorisk at blive undervist i El Silbo i skolerne på La Gomera, og der er stadig mennesker, der kommunikerer med sproget på øen. Unesco har endda erklæret det fløjtende sprog for en immateriel verdenskulturarv.
Huset hvor Columbus boede
Casa Columbus er, ligesom navnet antyder, bygningen, hvor Christopher Columbus boede da han besøgte La Gomera i 1492. Det relativt enkle hus er i to etager og fungerer i dag som museum.
Torres de Conde Fortet
Torres de Conde Fort ligger i en stor have med palmer og grønne græsplæner og er en af La Gomeras mest berømte bygninger. Det er et relativt lille fort, med hvide stenmure. Det siges, at Columbus besøgte fortet, før han sejlede ud og opdagede Amerika.

Tips og inspiration
Se alle rejser til La Gomera, find dit drømmehotel eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.