Puerto de Mogán

Puerto de Mogán er den lille fiskerlandsby med et stort hjerte, et sted hvor charmerende kanaler møder farverige husfacader, hvor duften af friskgrillet fisk blandes med havbrisen, og hvor tiden synes at gå lidt langsommere. Puerto de Mogán, ofte kaldet "Lille Venedig", er en idyllisk oase på Gran Canarias sydvestkyst, perfekt for dig der søger ro, skønhed og en autentisk feriefølelse. Solrige dage, hyggelige gyder og aftener med udsigt over marinaen venter dig her.

Populære hoteller - Puerto de Mogán

Se alle

Mere om rejsemålet

Puerto de Mogán er et meget charmerende sted ned til mindste detalje og med sin smukke blomsterpragt og kanaler, er det Gran Canarias eget "Venedig". Byen er meget idyllisk med hvidkalkede huse og farverige bougainvilleaer samt duftende jasminer, som klatrer op langs husmurene.

Havneliv og afslappet atmosfære

Den lille fiskerby blev opbygget af kunstneren, Raphael Neville i 1980´erne, som skabte en smuk ferieby i traditionel arkitektur. Biltrafik er ikke tilladt inde i byen, hvilket giver byen en hyggelig og rolig atmosfære. I havnen ligger farverige fiskerbåde og luksuriøse sejlbåde. Hver fredag formiddag er der marked i havnen, og der er masser af aktivitet omkring de forskellige markedsboder. Benyt også lejligheden til at gøre en god handel!

Lavvandet sandstrand i Puerto de Mogán

Sandstranden er kun 250 m lang, men den er til gengæld lavvandet. Ønsker du at komme til en større strand, går der regelmæssigt både til de større strande rundt omkring på øen. På strandpromenaden kan du vælge mellem en god kop kaffe på en af de elegante caféer eller frisk fisk, som nydes i solnedgangen på en af restauranterne. Nattelivet består af dejlig musik og jazz- eller pianobarer.

Her kan du læse mere om alle vores rejser til Gran Canaria.


8.8 /10
Vores gæsters vurderinger er baseret på 298 bedømmelser