Information til dig som har en rejse med Braathens


Transfer

Fra lufthavnen til Caleta de Fuste tager det ca. 15 minutter. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.

Der tillægges et gebyr for specialbagage såsom cykler, surfingudstyr og golftasker. Du kan forudbestille en plads på transferbussen (tur-retur) til specialbagage til en pris på 300.- eller betale EUR 35 ved ankomst.

Strande

Fuerteventura er kendt for sine mange kilometerlange sandstrande med fint hvidt sand og krystalklart vand. Der er også nogle sorte lavastrande. På øen kan du finde din helt egen uberørte strand. Stærke strømme og tidevand forekommer, især på nordsiden, og forårsager sommetider, at sandet delvist forsvinder fra strandene.

Aktiviteter

I Caleta de Fuste er der perfekte forhold til windsurfing. Andre sportsgrene såsom vandski, jetski, dykning, tennis, ridning og cykling er også tilgængelige.

Værd at vide

Da lufthavnen ligger tæt på Caleta de Fuste, kan flytrafikken omkring stedet opfattes som forstyrrende.

Transport

Vejnettet er veludbygget, og lokale busser dækker næsten hele øen. Det er billigt at tage en taxa. Der er en bilfærge mellem Corralejo og Playa Blanca på Lanzarote, som tager ca. 35 minutter og sejler flere gange om dagen.

Natteliv

Caleta de Fuste har et par barer og lejlighedsvis diskotek.

Restauranter

Gennemsnitsprisen for en 2-retters menu ekskl. drikkevarer er ca. 130 DKK pr. person.