Pak din kuffert og gør dig klar til en vidunderlig tur til solrige Albir på Costa Blanca! Her kan du nyde afslappende dage i solstolen, prøve nye retter på charmerende tapasrestauranter eller dig ud og udforske smukke vandrestier. Albir har det meste af det, der skal til for en afslappende og oplevelsesrig ferie!
Mere om rejsemålet
Dejlige strande
Midt i byen finder du den fine strand, Playa del Albir, som består af hvide småsten og er blevet tildelt Det Blå Flag for sit rene og fine vand. Her kan du nyde solen og svømme, prøve forskellige vandsportsaktiviteter eller hvorfor ikke spille lidt beachvolley. Trænger du til en pause fra solstolen, er der adskillige hyggelige barer og restauranter langs den palmeomkransede promenade, hvor du kan spise frokost eller bare få noget forfriskende at drikke.
Costa Blanca har fået sit navn fra de lange hvide strande, der strækker sig langs kysten og afveksler hinanden – perfekt til dig, der gerne vil udforske flere strande og finde deres egen favorit.
Restauranter og natteliv
Albir har et bredt udvalg af restauranter og barer, de fleste placeret langs promenaden og på hovedgaden. Nattelivet er relativt roligt, men kun et stykke væk har du Benidorms pulserende natteliv. Langs promenaden i Albir er der flere hyggelige restauranter og udendørsservering, hvor du kan vælge mellem både internationale retter og traditionel spansk mad.
Aktiviteter
Omkring Albir findes flere vandrestier, der byder på smukke landskaber og en fantastisk udsigt over Middelhavet. En af de mest populære stier er Parc Natural de la Serra Gelada, som strækker sig langs kysten mellem Albir og Benidorm.
Udover vandreture kan du for eksempel leje en cykel og udforske den smukke kyststrækning, spille golf på en af de nærliggende golfbaner, prøve forskellige vandsportsgrene, eller bare tage en dejlig gåtur langs stranden og nyde den friske havluft.
Oplev mere af Costa Blanca
Lej en bil og udforsk mere af Costa Blanca, som længe har været en favoritdestination for skandinaviske feriegæster, og det er nemt at forstå hvorfor. Den smukke kyst strækker sig 200 km langs Spaniens østkyst og byder på smukke solbeskinnede strande, charmerende kystbyer, autentiske tapasrestauranter og et behageligt klima – hele året rundt!
Tidsforskel
Ingen tidsforskel.
Valuta
Euro (EUR).
Transfer
Når du rejser til Albir, lander du i Alicante lufthavn. Transfer fra lufthavnen til Benidorm tager ca. 60 minutter.
På rejsemål med Apollo Service Line kan du 24 timer i døgnet komme i kontakt med os på telefon, SMS og mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-personale. Hvis sagen haster, skal der altid kontaktes telefonisk. Hvis du rejser med et rutefly og har booket en transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som hjælper dig til hotellet. Du modtager det aktuelle telefonnummer til Apollo Service Line via sms kort efter din afrejse.