Vejr og klima - Qatar

Klima

Der er ørkenklima i Qatar, hvilket betyder, at der næsten ikke falder noget regn. Det er solrigt og varmt hele året med temperaturer, der ofte kommer over 30 grader om dagen. I vintermånederne december, januar og februar ligger temperaturen på mellem 25 og 30 grader. Især om sommeren er luftfugtigheden høj, hvilket gør, at det føles betydeligt varmere. Det varme vejr gør, at badetemperaturen er behagelig hele året. Havets varme sørger for, at det stadig er behageligt om natten, hvor temperaturen falder ca. 10 grader. Inde i landet kan det dog være væsentligt køligere om natten. (Kilde: SMHI)