Weekend i Lissabon

Weekend i Lissabon

Kunne du tænke dig en weekendrejse til Lissabon? Du er ikke den eneste! Lissabon er blevet en mere og mere populær weekend destination, og det er ikke for ingenting. Her kan du nyde behagelige Middelhavstemperaturer, hyggelige bydele og gode hoteller. Læs vores tips for en weekend i Lissabon og glæd dig til en skøn oplevelse.

Bydele i Lissabon – hvor skal man bo?

Lissabons bykerne består af flere hyggelige bydele og områder, som alle har flere hoteller og lejligheder at vælge imellem.

Vil du bo i Lissabons midte er det Baixa, du skal vælge. Efter et stort jordskælv i 1755 blev næsten hele Baixa ødelagt, og bydelen skulle bygges op på ny. Det blev gjort med en helt ny tankegang bag - alle gader blev bygget op i diagonale avenuer. Langs gaderne er der både shopping og restauranter.

Er du mere et kunstnerisk miljø med en puls, vil du trives i Bairro Alto. Bydelen er mest kendt for sit natteliv, og for nogle af byens bedste barer og restauranter.  

Lissabons gamle by, Alfama, er kendt for sine smalle gader og smukke kirker. Her får du en fornemmelse af at rejse tilbage i tiden, og bo nær de lokale indbyggere.

Belém ligger lidt udenfor bykernen, men er et kulturelt område. Bydelen beskrives som Portugals historiske centrum, med mange museer og en smuk, botanisk have.

Alfama i Lissabon, tips på Apollorejser.dk

Hvornår skal man rejse til Lissabon?

En rejse til Lissabon er dejligt året rundt. Er du ude efter varmere temperaturer, når det er koldt hjemme, skal du rejse i april, maj, september, oktober og november, hvor det er 17-21 grader. I juni, juli, august er temperaturen 23-26 grader.

Lissabon med børn, rejsetips på apollorejser.dk

Lissabon med børn

Er Lissabon børnevenligt? Svaret er både ja og nej. De stejle gader er ikke så velegnede til barnevogne. På restauranter og caféer er børn velkomne.

Både Belém og Parque das Nações er børnevenlige bydele, med grønne områder, mange legeparker og et mere plant niveau end i centrum. I Parque das Nações ligger akvariet Oceanário de Lisboa – med tropiske fisk, hajer og pingviner. Svævebanen Telecabina ligger også her, og er en sjov oplevelse med dejlig udsigt.

Så kort og godt fungerer Lissabon absolut for børnefamilien med en vis tilpasning.