Estoril
På rejsen til Estoril kan du nyde strandlivet, golf og afslappende dage ved Atlanterhavskysten. Den klassiske badeby på Portugals riviera lokker med fine sandstrande, en dejlig atmosfære og nærhed til både Lissabon og Sintra.
Mere om rejsemålet
Solrige dage ved Praia do Tamariz
Midt i Estoril ligger den populære strand Praia do Tamariz, en bred sandstrand med klart vand og en livlig strandpromenade. Her kan du skifte mellem forfriskende dukkerter og lange frokoster på caféer og restauranter med udsigt over havet. I den ene ende af stranden ligger det smukke fort, Forte da Cruz, som er blevet et af Estorils mest fotograferede vartegn.
Golf, underholdning og afslapning
Estoril er et populært rejsemål for golfspillere, med flere gode golfbaner i nærheden, herunder Estoril Golf Club. Her finder man også hyggelige restauranter, barer og Estoril Casino, et af Europas største kasinoer. Når du ikke spiller golf eller nyder stranden, er de smukke omgivelser perfekte til gåture langs kysten, cykelture og dejlige dage i solen.
Strandpromenaden til Cascais
En af de hyggeligste oplevelser i Estoril er turen langs kysten til nabobyen Cascais. Den flere kilometer lange strandpromenade er omgivet af badebugter, små strande og smukke udsigter over Atlanterhavet. Undervejs er der masser af muligheder for at sætte sig ned og nyde en kop kaffe eller noget lækkert at spise.
Oplev Lissabon og Sintra
Den korte afstand til Lissabon gør det nemt at kombinere en sol- og badeferie med storbyliv. På mindre end en time når du hovedstadens historiske kvarterer, shoppingmuligheder og seværdigheder. Også det eventyrlige Sintra ligger tæt på med sine farverige paladser, romantiske haver og imponerende bjerglandskab.
Tidsforskel
Dansk tid - 1 time
Valuta
Euro (EUR).
Transfer
Når du rejser hertil, lander du i Lissabons lufthavn. Transfer fra Lissabon Lufthavn til Estoril tager ca. 30 minutter.
Du rejser på egen hånd til Estoril. Du booker fleksibelt og sammensætter selv din rejse ved at vælge afrejsedato, rejselængde og hotel. Når du booker fly og hotel hos os, er du beskyttet af pakkerejseloven.




