Rejs til Marokko og oplev den spændende kultur, fantastiske shoppingmuligheder og en god blanding af gammelt og nyt. Med sin historiske forbindelse til Frankrig, som engang koloniserede landet, lokker Marokko med både orientalske og vestlige påvirkninger, der skaber en unik atmosfære. Her kan du også forvente storslået natur, en imødekommende befolkning og et prisniveau, der vil få dit rejsebudget til at række længere.

Mere om rejsemålet

Rejs til Marrakech eller Agadir

Oplev Marokko. I den livlige metropol Marrakech venter en unik og spændende atmosfære, som taget fra Tusind og én nat. Agadir, kystbyen i det sydvestlige Marokko, er bedst kendt for sine fine strande og har en mere moderne atmosfære.

Under din rejse til Marokko kan du nyde meget behageligt vejr og ca. 20 grader året rundt. De marokkanske vintre er solrige, men det bliver normalt ikke så varmt, at man ikke kan rejse rundt og udforske landet. Naturen er malerisk og byder på de imponerende Atlasbjerge, golde ørkenlandskaber, landbrugsområder, frodige oaser og små, maleriske landsbyer, hvor livet går videre, som det altid har gjort.

Surf, golf og udforsk

Marokkos sydkyst er perfekt til vinddrevne aktiviteter. Folk fra hele verden tiltrækkes hertil for at surfe, windsurfe og kiteboarde. Der er mange centre her, der kan hjælpe dig med at komme i gang, og mange udlejningsfirmaer, hvis du ikke har dig eget udstyr.

Prisvenlig shopping

En tur til Marokko er ikke fuldendt uden et besøg på et lokalt marked, en souk. En helt særlig atmosfære venter dig her, med menneskemængder, fristende dufte og så meget at se. Du kan finde flot og billigt kunsthåndværk såsom læderprodukter, keramik og smukt boliginteriør. Det er billigt at shoppe i Marokko og er du dygtig til at prutte om prisen, så er det nemt at fylde en ekstra pose med masser af gode fund!

God mad og drikke

Benyt lejligheden til at prøve Marokkos spændende smagsoplevelser såsom den traditionelle gryderet tagine, lam og lækre couscous-retter. Franskmændene har efterladt en fantastisk café- og madkultur – til marokkanske priser! Marokko er også gået ind på det internationale vinmarked og producerer flere fine vine til overkommelige priser, som du kan opleve på din ferie.