

Retter fra Milano
Det er halvdelen af fornøjelsen ved at rejse, ikke sandt? At spise godt og prøve den lokale mad. Her har vi samlet nogle typiske milanesiske retter, som du simpelthen skal prøve, når du er der!
Panzerotto
En lokal delikatesse er panzerotto. En panzerotto ligner en lille calzone-pizza med forskelligt fyld. Den serveres ofte fra små steder, hvor der næsten ikke er nogen siddepladser, så det er bedst at tage den med.
Piccata milanese
En piccatta milanese er populær både i Italien og hjemme i Danmark, og retten kommer oprindeligt fra Milano. Retten består af paneret kalvelår, tomatsauce og ris eller pasta.
Risotto alla milanese
Risotto alla milanese er en klassisk risotto med safran, hvidvin og Arborio-ris. Der er mange teorier om, hvordan retten opstod, men alle er enige om, at den er fra i Milano.

Ossobuco
Den mest berømte gryderet i Milano hedder ossobuco alla milanese. Gryderet er baseret på skiver af kalveskank braiseret med krydderier, hvidvin og grøntsager. Ossobuco serveres oftest med risotto.
Pizza Milanese
Pizza Milanese er en velsmagende pizza med smagen af spinat og gorgonzola. Noget, der skiller sig ud ved pizza fra Milano, er, at den ofte har en papirtynd kant.
Aperitif alla Milanese
Ikke en ret i sig selv – men bestemt noget, du ikke vil gå glip af. Milano er lidt af Italiens aperitivo-hovedstad. Bestil en drink, og du får ofte et helt bord med forretter: focaccia, små pizzastykker, oste, crostini, oliven og små pastaretter. Den perfekte måde at starte aftenen på og føle sig som en ægte milaneser.
Søde sager du skal prøve:
Panettone- Født i Milano og elsket verden over. Fås hele året rundt og smager fantastisk, selv længe efter juleferien. Tiramisu(Milanostyle) - Serveres ofte i en moderne “scomposto”-stil, dvs. lidt mere nedtonet og dekonstrueret. Lige så god, bare lidt pænere. Gelato artigianale- Autentisk italiensk is. Prøv gerne smagsoplevelser med et lokalt præg såsom pistacie, gianduia eller safran.


