Skiathos Princess
Hotellets absolutte største styrke er dets fantastiske beliggenhed direkte ved stranden i Agia Paraskevi! Her kan du kombinere en dejlig strandbeliggenhed med en afslappet græsk atmosfære, og hotellet er velegnet til både par og familier, der ønsker at bo komfortabelt og tæt på havet. Området nær hotellet byder på tavernaer, barer og lokale butikker, og lokale busser langs sydkysten giver nem adgang til Skiathos by og andre strande på øen.
Skiathos Princess har to pools, den ene med en børnesektion. Solstole og parasoller omgiver poolene, poolhåndklæder kan lånes gratis. Direkte fra hotelområdet har du adgang til Agia Paraskevi-stranden, kendt for sit gyldne sand og krystalklare vand, hvor der også er solstole og parasoller til udlån. Morgenmadsbuffeten, der er inkluderet i prisen, serveres hver morgen i hovedrestauranten Basilico. Frokost og middag tilbydes på strandrestauranten Ammos, hvor der er traditionelle retter med et moderne twist og frisk fisk på menuen. Køkkenet åbner kl. 12.00 og lukker efter middag om aftenen (mellem kl. 21.30-22.30). Poolbaren Muses og strandbaren ved restauranten Ammos, hvor der serveres drikkevarer fra tidligt om morgenen til sent om aftenen.
Gratis fitnessrum. Spa med sauna, dampbad og jacuzzi samt massage- og skønhedsbehandlinger, alt mod betaling. Børneklub i hotellets regi for børn mellem 4-12 år med engelsktalende personale.
Afstanden til stranden kan variere alt efter, hvor på hotellet du bor. Tæt på stranden og det lokale centrum af Agia Paraskevi og ca. 7 km til Skiathos by.
Måltider
Indgår:
Morgenmadsbuffet
Kan tilkøbes:
Halvpension
Morgenmaden serveres i hovedrestauranten Basilico. Middagen serveres fra en fast menu på strandrestauranten Ammos.
Faciliteter
Wifi på værelset
Restaurant
Pool
Fitnessrum
Beliggenhed
Grækenland, Skiathos, Agia Paraskevi
Nær stranden, 200 m til centrum




