Shopping i Tyrkiet
Kun en kort bådtur fra Samos ligger Tyrkiet og kystbyen Kusadasi, som tilbyder fantastisk shopping. Træd ind i de blomstrende og farverige basarer for at betragte den livlige handel eller for at shoppe selv. Her finder du alt fra boligindretning med orientalsk touch til billigt læder og skin. Med Apollo har du mulighed for at tage på tur til Tyrkiet og tage en shoppingtur til basarerne. Tag fat i din rejseleder for mere information.
Unikke smykker
I Lyhnos Handmade Jewels Workshop i Kokkari finder du unikke smykker skabt af lokale og græske smykkedesignere. Ejeren Sofia Pissiota står for en stor del af samlingen, og hendes stil kan beskrives som enkel, moderne og innovativ.
Økobutik
I midten af Votsalakia ligger nyåbnede Helene, en butik med økologi. Her kan du købe sko, tasker, tilbehør, gaver og tøj af god kvalitet og til gode priser. Gå ikke glip af de smukke træsmykker, økologisk tøj eller sandaler fra mærket Kokka.
Lav dit eget smykke
Drømmer du om at designe dit eget smykke? På Cool Cat Jewelry vælger du selv materiale. Tag et billede med eller beskriv hvordan smykket skal se ud, så laver de det til dig. Cool Cat Jewelry har butik både i Kokkari og Pythagorion.