Petalidi
Rejs til Petalidi, en charmerende kystlandsby i hjertet af Peloponnes. Her kan du glæde dig til dage fyldt med sol og badning på de nærliggende strande, nyde autentisk græsk mad på de hyggelige tavernaer og bare slappe af på en ferie langt væk fra de større turistbyer.
Mere om rejsemålet
Velkommen til Petalidi, ca. 20 km vest for Kalamata på den fantastiske Peloponnes. Her venter det ægte græske hverdagsliv, hvor livet udspiller sig omkring det lille, hyggelige hovedtorv, hvor du blandt andet finder den smukke kirke Agios Nikolaos samt adskillige hyggelige taverner, barer og butikker.
I Petalidi har du desuden et perfekt udgangspunkt for at opdage mere af alt det, Peloponnes-halvøen har at byde på.
Dejlige stranddage
Peloponnes lokker med mange smukke strande. Petalidi-stranden, der ligger lige ved siden af byen, er med sin blanding af småsten og sand perfekt til både en dukkert i havet og en iskold frappé med udsigt over havnen.
Ca. 20 kilometer syd for Petalidi ligger den smukke sandstrand Peroulia Beach, der byder på blødt sand og krystalklart vand, og desuden har du Koroni-borgen som en smuk kulisse. Du må heller ikke gå glip af Bouka Beach, 20 kilometer nord for Petalidi, hvor sandet både er fint og gyldent. På stranden er der både parasoller og liggestole, men også masser af plads til dem, der foretrækker de mindre organiserede strande. Vandet er forholdsvis dybt, krystalklart og altid forfriskende takket være floden, der munder ud i havet.
Udforsk Kalamata
Fra Petalidi har du kun ca. 27 kilometer til den livlige Kalamata – perfekt til en dagstur, hvor du kan nyde den dejlige stenstrand, udforske den gamle bydel, kigge forbi det arkæologiske museum eller måske benytte lejligheden til at shoppe lidt. I området omkring Kalamata finder du desuden smukke vinmarker og naturligvis olivenlunde – det er herfra, at den berømte Kalamata-oliven stammer.
Oplev mere af Peloponnes
Med sine dramatiske klipper, lange strande og fantastiske kystlinje kaldes Peloponnes ofte Grækenlands svar på den franske riviera. Her kan du nyde øens smukke natur med det imponerende Taygetos-bjerg, olivenlunde, vandfald og cypressbevoksede bakker. For dem, der kan lide at vandre, er der flere flotte vandreruter at udforske.
Hvis du lejer en bil, kan du nemt udforske området og komme rundt på Peloponnes, som er adskilt fra resten af fastlandet via Korinthkanalen. Med bil kan du nemt komme til antikke byer som Mistra, Sparta og Epidauros. Gå heller ikke glip af et besøg i Olympia, et af Zeus’ vigtigste helligdomme og et betydningsfuldt sted for de olympiske lege, som siden 1988 har været på UNESCOs verdensarvsliste.
Tidsforskel
Dansk tid +1 time
Valuta
Euro (EUR).
Transfer
Fra lufthavnen til vores hotel i Petalidi tager det ca. 40 minutter, afhængigt af trafikken kan det tage kortere/længere. Rejseledere fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.




