Information til dig som har en rejse med Braathens


Udsigt over majestætiske bjerge i magiske Meteora i Grækenland

10 udflugter fra Parga

Parga er det perfekte sted for dig, der ønsker at være tæt på aktiviteter og eventyr! Her er alt inden for rækkevidde – fra fantastiske naturområder til spændende historiske steder og hyggelige småbyer. Her anbefaler vi 10 udflugtsmål, der bør være på din bucket list denne sommer!

1. Unikke Meteora

Meteora beskrives nogle gange som Europas Grand Canyon på grund af områdets unikke klippeformationer. På toppen af de spidse bjerge ligger klostre, der er flere hundrede år gamle, og nogle er åbne for besøgende. Gå ikke glip af klostret Megalo Meteora med dets fascinerende museum, hvor du kan få et indblik i munkenes liv gennem tiderne.

Meteora byder på magiske udsigter, og du genkender måske miljøerne fra både Game of Thrones og James Bond-filmen "For Your Eyes Only". Du kan nå hertil ved at køre mod Paramithia, tage motorvejen mod Panagia og følge skiltene mod Kalabaka. Eller endnu nemmere – book en udflugt med os!

2. Smukt naturområde

Rodia Wetlands Center er en sand perle for naturelskere, kun en times kørsel fra Parga. Her er et rigt fugleliv og fiskefarme, som du kan se under en guidet tur. Miljøet er i fokus, og der arbejdes på at forbedre forholdene for dyrelivet. I området ligger også klostret Virgin Mary of Rodia, kendt for sine smukke vægmalerier.

For at komme hertil skal du tage hovedvejen fra Parga, dreje til højre mod Preveza, derefter til venstre mod Arta og fortsætte mod Louros. Følg skiltene mod PetraStroggili og på venstre side vil en charmerende stenbygning dukke op.

Et kloster beliggende højt på et bjerg i Meteora

3. Gliki og Acheronfloden

Gliki og den smukke Acheronflod er et must, når du er i Parga! Dette område er en naturelskers drøm. Du kan ride, rafte, sejle i kano eller bare nyde en gåtur i den fantastiske natur. Acheronfloden er kendt for sit krystalklare vand, og en anderledes, men sjov aktivitet er at vandre i selve floden! Husk blot at medbringe badesko, da bunden er lidt stenet. For at finde den skal du køre ud af Parga mod hovedvejen i ca. ti kilometer og derefter følge vejen mod Morfi. Et skilt viser vejen til Gliki, kun 15 km væk.

4. Lej en bil eller knallert

Lej en bil eller scooter og kør en tur op til den lille bjergby Agia, som ligger syv kilometer fra Parga. Kør forbi Anthoussa, og du vil se landsbyen efter kort tid.Bliver du sulten, anbefaler vi et stop på Oasis, som er en hyggelig lokal taverna. Vi anbefaler dig at booke en lejebil under din ferie, som giver dig friheden, så du nemt og bekvemt kan opleve mere af alt, hvad den smukke Epirus-region har at byde på.

Acheron floden

5. Vikos-kløften i smukke Zagoria

Inde i Epirus ligger Zagoria, som er et smukt naturområde med høje bjerge og dybe dale samt små maleriske byer beliggende i frodig skov og grønne områder. Herudover ligger Vikos-kløften, som er omkring 20 kilometer lang og har bjergvægge, der rejser sig ca. 120 til 490 meter op, og som ifølge Guinness Record er verdens dybeste kløft. Naturen i Vikos-kløften er helt fantastisk og et must, hvis du kan lide udendørs aktiviteter. Her kan du f.eks. vandre, ride, cykle og klatre.

Fra Parga til Zagoria tager det omkring 2 timer at køre til Zagoria. Du kan komme hertil ved at køre mod Ioannina, indtil du begynder at nærme dig lufthavnen. Tag til venstre i lufthavnen og fortsæt derefter mod Monodendri, når vejen ender er du der.

6. Vindernes by

I nærheden af Preveza ligger også Nikopolis, som betyder vindernes by. Stedet er opkaldt efter søslaget mellem Kleopatra og Markus Antonius ved Aktio. Pladsen fungerede som handelscenter med to havne, og i dag kan man se bymuren, en akvædukt og et stort romersk teater. Kør mod Preveza i knap en time og lidt før byen er der skilte mod Nikopolis.

Bjerge

7. Storkenes by

Hvert år kommer et stort antal storke til byen Margarithi uden for Parga. Det er en særlig oplevelse for os nordboere at se de majestætiske fugle i naturen. Den tyrkiske kirke i byen, som er et interessant mindesmærke for dengang tyrkerne regerede regionen, er et besøg værd. Fra hovedvejen kører man mod Igomenitsa og efter en halv time er der skiltet mod Margarithi.

8. Hyggelig Korfu by

Korfu by er et hyggeligt bekendtskab, med sin hyggelige gamle bydel. Her er gode muligheder for at handle med mange store kæder og mindre butikker. Daglige afrejser tilbydes fra Igomenitsa med bilfærgen over til Korfu.

9. Autentiske Preveza

Gå ikke glip af at besøge den lille og autentiske by Preveza, som trods sin beliggenhed på fastlandet giver følelsen af græsk ø-liv. Her kan du slentre rundt blandt gyderne, spise godt på en af tavernaerne langs havnepromenaden eller bare nyde solen og bade på en af de dejlige strande.

10. Shopping og cafeer i Ioannina

Ioannina er en universitetsby rig på historie og kultur. Her er også gode indkøbsmuligheder og et livligt område med restauranter og cafeer ved den smukke sø. Vi anbefaler, at du parkerer bilen og går mod byen langs søen. Fra Parga tager det omkring to timer at køre hertil. Ved hovedvejen skal du først følge skiltene mod Igomenitsa og derefter mod Ioannina.

Blomster og bygning

Find og book din rejse til Parga


Tips og inspiration

Se alle vores rejsetips til Parga, find og book en rejse til Parga eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Parga by

Alle rejsetips til Parga

Her finder du vores bedste tips til de hyggeligste restauranter, fineste strande, smukkeste seværdigheder og meget mere!

Se alle vores rejsetips til Parga


Parga

Parga

  • Smukke strande

  • Malerisk Parga by

  • Kombiner med Lefkas

Se alle rejser til Parga


Børn i pool

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her