Åbent køb sommer 2026

Book din rejse til dette rejsemål med åbent køb! Find din rejse for sommeren 2026 allerede i dag – helt bekymringsfrit – og ha' noget at se frem til. Skulle dine planer ændre sig, kan du afbestille din rejse helt gratis indtil 1. november 2025.

Rejs til charmerende Mytikas på det græske fastland. Her kommer du til at opleve det ægte og autentiske Grækenland - for alvor! Nyd en afslappende ferie i smukke omgivelser, smag autentisk græsk mad i en af de små familiedrevne tavernaer, eller slå dig ned med en iskold frappé og tag et kig ind i den græske hverdag.

Populære hoteller - Mytikas

Se alle

Mere om rejsemålet

Velkommen til Mytikas, et charmerende og autentisk feriested i Etoloakarnania-regionen. Her kan du nyde den græske atmosfære og naturskønne omgivelser ved det smukke, klare blå Ioniske Hav. Derudover har du et perfekt udgangspunkt for at udforske mere af Grækenlands smukke vestkyst.

Lokal charme

I Mytikas kommer du til at opleve autentisk græsk hverdagsliv, langt fra turistmasserne. Den charmerende landsby ligger lige ved vandet, hvor huse og butikker bogstaveligt talt grænser op til havet. En hyggelig brostensbelagt hovedgade fører fra landsbyens indsejling til havnen og er perfekt til hyggelige gåture. Om sommerens eftermiddage er gaden bilfri, hvilket giver børnene mulighed for at cykle rundt og skabe en dejlig og legende atmosfære.

Sol og strand

Omkring Mytikas er der flere dejlige strande og bugter med krystalklart vand. På Mytikas Beach, lige ved siden af landsbyen, og på Paliovraka Beach lige uden for Mytikas, kan du få nogle afslappende dage og gode svømmeture med smuk udsigt over bjergene. Gå ikke glip af de smukke strande ved Mikri Agrilia, lidt over en kilometer syd for Mytikas, eller den lille Elia Beach, ca. 5 km nord for Mytikas.

Gode restauranter

Inde i Mytikas bliver du mødt af aromaer fra de charmerende, familieejede tavernaer, der serverer traditionelle græske retter og selvfølgelig friskfanget fisk og skaldyr. Her mærkes den autentiske græske stemning i hvert hjørne, med dufte af både oregano og citron. Langs promenaden finder du også nogle restauranter med en fantastisk udsigt over det smukke Ioniske Hav, hvor du kan se frem til dejlige taverna-aftener fyldt med smagfulde oplevelser, hvor bølgernes brusen gør middagen til noget helt særligt.

Oplev mere af omgivelserne

Fra den lille havn Mytikas kan du hoppe på en båd og udforske de nærliggende øer Kastos og Kalamos, eller tage færgen over til Skorpios, Meganissi og Ithaka. På Kalamos kan du slappe af på smukke strande og bade i det krystalklare hav, eller dig på vandretur i det smukke, grønne landskab og udforske øens uspolerede natur.

Vil du se dig omkring og opleve endnu mere af området på din ferie, anbefaler vi, at du lejer en bil. Tag på en dagstur til den fantastiske ø Lefkas, som ligger ca. 50 km nord for Mytikas. Smukke strande, hyggelige landsbyer og naturskønne omgivelser venter på Lefkas.