Atlantic Airways (RC)
Atlantic Airways er Færøernes nationale flyselskab. Selskabet blev grundlagt i 1987 og flåden består af Airbus 320 med plads til 144 passagerer.
Voksne og børn over 2 år med tilkøbt bagage
23 kg indchecket bagage + 8 kg håndbagage.
En sammenklappelig klapvogn kan medbringes ud over den tilkøbte bagagevægt og checkes ind som bagage. Barnevogn eller autostol skal pakkes i godkendt taske/pose til transport.
Bagage kan bookes på Mit Apollo og på telefon: 35 20 19 00.
Børn under 2 år
23 kg indchecket bagage, som indgår og en sammenklappelig klapvogn. Ingen håndbagage inkluderet. Barnevogn eller autostol skal pakkes i godkendt taske/pose til transport. Poser kan købes i lufthavnen.
Håndbagage
Maksimal vægt: 8 kg.
Mål: 55x40x25 cm
Bagageregler gælder, selvom du kun har booket en flybillet.
Bestem selv, hvor du vil sidde. Book din plads her, fra 180 dage op til 4 dage før afrejse.
Vær opmærksom på at I ikke er sikret en plads ved siden af hinanden, hvis I ikke har forudbestilt dette inden afrejse.
Ekstra bagagevægt
Du kan købe ekstra bagagevægt op til 24 timer før flyafgang, forudsat at du har tilkøbt indchecket bagage på forhånd. Tilkøb ekstra bagagevægt ved at logge ind på Min rejse. Hvis din bagage overstiger den tilladte bagagevægt, vil du blive opkrævet et gebyr i lufthavnen. Du kan læse mere om ekstra bagagevægt her.
Specialbagage
Specialbagage betales i lufthavnen. Besøg venligst flyselskabets bagagesider for prisoplysninger.
Mad og specialmad kan bookes i forbindelse med bookingen eller efterfølgende på Min rejse. Ønskes specialmad, skal dette bookes senest 5 hverdage før afrejse. Følgende specialmåltider kan bookes på flyvninger med Atlantic Airways:
Diabetes
Glutenfri og laktosefri
Uden svinekød
Vegansk
Vegetarisk (med mælk og æg)
Taxfree tilbydes ikke.
Du kan altid tjekke ind i lufthavnen i forbindelse med din rejse. Afhængigt af afrejselufthavnen kan indtjekningsprocessen variere. Indtjekning foregår enten ved en manuel check-in skranke, hvor du får et boardingkort og efterlader din bagage, eller via en check-in maskine og bagageaflevering. For check-in via check-in automaten skal du indtaste din flybookingsreference, 6 bogstaver, dette finder du ved at logge ind på "Min Rejse" under flyoversigten. Ved ankomst til lufthavnen kan du på informationstavlerne se, hvad der gælder for netop din rejse.
Har du brug for assistance i lufthavnen, skal du medbringe medicinsk udstyr eller andre hjælpemidler såsom en elektrisk kørestol, skal du kontakte os inden afgang. Udfyld venligst denne formular og angiv de ønskede oplysninger, for at vi kan opnå en mulig godkendelse fra flyselskabet så hurtigt som muligt. På grund af vægt- og pladsbegrænsninger på flyvningen kan der være et begrænset antal elektriske kørestole, der kan medbringes. Det er derfor vigtigt, at du indsender formularen hurtigst muligt efter at have gennemført bookingen. Manuelle kørestole og rollatorer, der kan klappes sammen, skal ikke anmeldes til os inden afrejse. Du kan læse mere om særlige behov her. Du kan altid kontakte os på telefon for yderligere hjælp og spørgsmål: 35 20 19 00
Hvis du er gravid og skal rejse med Atlantic Airways, kan du læse mere om reglerne for flyvninger under graviditet her.
Flere tilvalg for charterrejsen
Check bagage ind, forudbestil en siddeplads på flyet eller se alle tilvalg for charterrejsen.