Transfer

Senest 3 uger før afrejse vil du modtage dine billetter via post eller e-mail. Her vises flytiderne til og fra Dubai.

Der vil altid være en rejseleder, som tager imod ved ankomst. Dog er der normalt ikke rejseleder med i lufthavnen i forbindelse med hjemrejse. Skulle der opstå problemer, vil man altid kunne få fat i rejseleder på det døgnåbne servicetelefonnummer, der står på billetten.

Pas og visum

Visum er påkrævet for nordiske statsborgere, og gives ved ankomst til lufthavnen i De Forenede Arabiske Emirater. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter, at du har forladt landet. Passet må ikke indeholde israelske stempler. Det er heller ikke muligt at rejse til De Forenede Arabiske Emirater med midlertidigt pas. Læs mere om pas og visum til De Forenede Arabiske Emirater.

Tidsforskel

Dansk vintertid +3 timer, dansk sommertid +2 timer.

Sprog

Arabisk.

Elektricitet og stikkontakter

220/240 V. Adapter kræves.

Valuta

Dirham (AED).

Værd at vide

Indcheckning

Ved indcheckning kræver de fleste hoteller et depositum på ca. 200 US-dollar, som tilbagebetales ved afrejsen (beløbet reserveres på dit kreditkort).

Under 21 år

Vær opmærksom på, at lokale love forbyder udskænkning af alkohol på visse dage af året. Alkohol sælges generelt kun på hoteller og i nogle restauranter og barer. Hvis hotellet ikke sælger alkohol, vil det fremgå af hotelbeskrivelsen. Taxfree-varer kan købes i lufthavnen ved både ankomst og afrejse. Der kan frit medbringes maksimalt 4 liter alkohol pr. person i Dubai. Personer under 21 år må ikke drikke alkohol i nogen af de arabiske emirater. I emiratet Sharjah er alkoholindtagelse helt forbudt.

Påklædning

For mænd og kvinder anbefales tøj, der dækker skuldre til knæ. Undgå tætsiddende eller gennemsigtigt tøj. Når kvinder besøger en moské, skal de også dække deres hår med et tørklæde. I Sharjah og Ajman er dresscoden strengere, og kvinder bør bære tøj, der dækker deres overarme, skuldre og lægge. Mænd bør have lange bukser på. På stranden bæres almindeligt badetøj. Topløs solbadning er ikke tilladt.

Under 21 år

Personer under 21 år må ikke checke ind på hoteller i De Forenede Arabiske Emirater uden ledsagelse af en forælder. Hvis du ikke har samme efternavn som din forælder, skal du fremvise din fødselsattest. Hvis du er under 21 år og rejser sammen med en anden voksen over 21 år, skal du have en kopi af din forælders pas og en attest/autorisation på engelsk. Kontakt ambassaden for mere information. Bemærk, at personer under 21 år heller ikke må drikke alkohol.

Afstande i De Forenede Arabiske Emirater:

Dubai - Abu Dhabi: Ca. 142 km Dubai – Ajman: ca. 48 km Dubai – Ras al Khaimah: ca. 117 km