Cypern
Se alle lande
Historiske seværdigheder på Cypern
På Cypern er der utroligt meget at se og i de forskellige steder og byer. Lej en bil og udforsk alt fra klostre og byer, hvor tiden har stået stille, til spændende arkæologiske udgravninger.
1. Stavrovouniklostret
Beliggende på en bjergtop 700 meter over havets overflade, omkring tredive kilometer sydvest for Larnaca, finder du Stavrovouniklostret. Legenden siger, at kejser Konstantins mor Helena stoppede i Larnaca på sin rejse fra Jerusalem. Hun bar et stykke af Kristi kors med sig. I løbet af natten begyndte korset pludselig at skinne klart, og lyset pegede lige mod bjergene. Helena og hendes hær kom til stedet og byggede klostret. Kristi kors levn har stadig en central plads i klosterkirken. I dag er det kun mænd, der må besøge klostret.
2. Kykkos-klostret
Kykkos ligger i hjertet af Troodosbjergene og er øens vigtigste kloster. Klosterområdet er stort og rummer udover den prægtige kirke, hvor store dele er bygget i guld, også besøgsceller for besøgende munke fra andre lande. Der er masser af souvenirs at købe, og også et lille lokalt marked med frisk frugt, nødder og honning. Klosteret indeholder også et ikon af Jomfru Maria, som siges at være malet af evangelisten Lukas.

3. Profitis Elias
Denne kirke er en af de mest besøgte seværdigheder i Fig Tree Bay. Hvis du bestiger de 196 trappetrin, har du en betagende udsigt over hele Fig Tree Bay. Hvis du har et hemmeligt ønske, kan du skrive det ned på et stykke papir og hænge det på lykketræet og håbe på, at det går i opfyldelse. Uanset hvor du bor i Fig Tree Bay, kan du se den oplyste kirke, så du finder den nemt. Kirken er åben for besøg 24 timer i døgnet.
4. Det berømte skilt
Et af Cyperns mest fotograferede objekter er skiltet med teksten "No mans land" i Dheryneia, ca. 7 km nord for Protaras, Fig Tree Bay. Her har du udsigt til Famagustas tidligere feriested, Varosia, bedre kendt som spøgelsesbyen. Følg skiltene til "Famagusta Beach View". Men husk på, at det faktisk er forbudt at tage billeder her!

5. Machairasklostret
Machairas-klosteret ligger på skråningen af Kioniabjerget i de østlige Troodos-bjerge. Klosteret blev bygget efter at et sværd og et ikon af Jomfru Maria blev fundet i en hule. Sværdet har givet navn til både klostret og bjerget, "macheri" betyder kniv. Klosteret indeholder et relikvieskrin og sølv- og perlebroderede manchetknapper.
6. Gammelt kongedømme
Lidt udenfor Limassol ligger Kourion. Det tidligere romerske rige, med amfiteater og badehus med fantastiske mosaikker fra 300 f. Kr er en af øens vigtigste arkæologiske udgravninger. Her har du en fantastisk udsigt over landskabet, da beliggenheden ligger højt oppe på et stejlt næs over Episkopibugten.
7. Agia Paraskevi
Øst for Pafos, i byen Geroskipou, ligger Agia Paraskevi. Det er en af de ældste basilikaer på Cypern og har fem kupler. Inde i kirken er et dobbeltsidet ikon fra det 15. århundrede, der forestiller Jomfru Maria med barnet på den ene side og korsfæstelsen på den anden.

Historiske seværdigheder i Pafos
Populære rejsemål - Cypern

Ayia Napa
Cypern
- Fantastiske strande og rent vand
- Perfekt til parferie
Pr. person fra 3.270 kr.

Fig Tree Bay
Cypern
- • Familievenligt
- • Lavvandede smukke strande
Pr. person fra 3.244 kr.

Pafos
Cypern
Pr. person fra 3.237 kr.

Coral Bay
Cypern
Pr. person fra 4.448 kr.
Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips til Cypern, find og book en rejse til Cypern eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.