Kempinski Grand Arena
På Hotel Kempinski Grand Arena bor du med ski-in/ski-out lige ved gondolliften – perfekt for dig der ønsker direkte adgang til pisterne. Her bor du i elegante værelser i alpestil med udsigt over Pirinbjergene og har adgang til en eksklusiv spa med pools, sauna, snerum og afslapning. Hotellet har adskillige restauranter med alt fra middelhavskøkken til japansk teppanyaki, samt en livlig pianobar – perfekt for dig der søger komfort, service og skiløb i topklasse.
Her bor du med ski in/ski out.
Kempinski Grand Arena ligger lige ved starten af gondolliftsystemet, der tager dig op til Pirinbjergene med 75 km pister for både begyndere og erfarne skiløbere. Udover fantastisk skiløb kan du slappe af i hotellets to opvarmede pools, en indendørs og en udendørs. Den udendørs pool er opvarmet året rundt til 31-32 grader. Pooltemperaturen kan dog falde et par grader om morgenen, aftenen og i dårligt vejr.
Kempinski Grand Arena tilbyder adskillige kulinariske oplevelser. Hotellets restauranter byder på en fusion af lokale bulgarske smagsoplevelser og internationale gourmetretter, tilberedt af erfarne kokke med fokus på friske, sæsonbestemte ingredienser.
I The Gallery Restaurant kan du nyde en lækker morgenmad og middag med smagsoplevelser fra det asiatiske køkken, det bulgarske køkken og franske klassikere, blandt andet. Hotellet har også tre à la carte-restauranter, Coma Prima Restaurant, der frister med italienske specialiteter, Sushi Bar & Teppanyaki Grill, en autentisk japansk restaurant, og Bella Vista Bar & Lounge, der tilbyder en mere afslappet middag. Lobbybar med lette måltider, kaffe og te samt noget sødt og en Vitamin Bar med friske juicer og sunde snacks. Pianobar og en bar med aftenunderholdning.
Kempinski Grand Arena har en afslappende spa med en opvarmet indendørs pool (ca. 28 grader), jacuzzi og flere typer saunaer, herunder urtesauna, infrarød sauna og dampsauna, samt et snerum med isfontæne. Massage og andre behandlinger mod betaling. Aldersgrænsen for et besøg i spaen er 14 år, men børn og unge under 14 år må bruge den indendørs pool sammen med en voksen. Fitnessrum.
Hvis du vil finde på sjove aktiviteter med dine rejsekammerater, arrangerer hotellet madlavningskurser, vin- og whiskysmagninger og udflugter i det omkringliggende område. Billard.
Gratis wifi på hele hotellet. Indendørs parkeringsplads mod betaling. Centrum af Bansko ligger ca. 1,4 km væk.
Læs mere om rejsemålet, se pistekort, information om priser og ofte stillede spørgsmål og svar.
Måltider
Indgår:
Morgenmadsbuffet
Kan tilkøbes:
Halvpension (morgenmadsbuffet og middag fra en fast 3-retters menu)
Morgenmaden serveres i The Gallery Restaurant fra kl. 07.00-10.30 og middagen fra kl. 18.30-22.00.
Faciliteter
Bar
Pool
Fitnessrum
Wifi på værelset
Restaurant
Beliggenhed
Bulgarien, Bansko
1.4 km til centrum
Bedømmelser
"Ακριβώς δίπλα στο τελεφερίκ Gondola bansko,που σε ανεβάζει στο χιονοδρομικό, βρίσκεται αυτό το εξαιρετικό ξενοδοχείο. Πεντακάθαρα δωμάτια, α..."












