Nu har du mulighed for at opleve endnu et område i smukke Albanien – nemlig Durres Riviera. Den næsten 10 kilometer lange sandstrand starter lige syd for havnen og kantes af en strandpromenade. Hotellerne ligger alle nær stranden, og du kan se frem til afslappende dage med sol og badeture.
Dhermi er en af Albaniens bedst bevarede hemmeligheder. Det er en trendy sommerdestination for lokalbefolkningen som nu tiltrækker turister fra hele Europa med sine dejlige hvide strande og det klare blå hav. Her bor du mellem kysten og bjergene i en albansk by med en hyggelig lokal atmosfære.