
Storbyferie i Istanbul
Overvejer du en storbyferie til Istanbul? Det synes vi er helt rigtigt! Tyrkiets hovedstad, Istanbul, er perfekt til et weekendophold med masser af berømte seværdigheder, shopping og god mad.
Tre grunde til at rejse til Istanbul
1. Seværdighederne
Med seværdigheder som Hagia Sophia, Den Blå Moské og Topkapi-paladset vil Istanbul ikke skuffe dem, der er interesserede i historie og kultur.
2. Kvarterne
Istanbul har flere kvarterer med forskellige karakterer, såsom det trendy Beyoglu, den gamle bydel i Sutanahmet og farverige Balat.
3. Shopping
Gå ikke glip af et besøg på Istanbuls største og mest berømte marked - Grand Bazaar, eller gågaden Istiklal i bydelen Beyoglu, hvor internationale butikker sameksisterer med lokale kæder, restauranter og butikker.

Hvornår skal man rejse til Istanbul?
Du kan faktisk rejse til Istanbul hele året rundt, da klimaet er behageligt selv om vinteren, med en temperatur på omkring 8-10 grader. Det kan dog sne om vinteren selv i Istanbul. Det perfekte vejr til en storbyferie er i april-maj. Hvis du elsker rigtig varmt vejr, anbefaler vi at tage afsted i juni, juli og august, hvor det kan blive op til 27 grader i Istanbul.
Kvarterer i Istanbul – hvor skal man bo?
Hvis du vil bo i de mest trendy kvarterer i Istanbul, bør du bo i Beyoglu, som ligger over den gamle bydel og Det Gyldne Horn. Her er masser af barer, restauranter og gode shoppingmuligheder, og hotellerne er moderne. De store seværdigheder ligger lidt længere væk, men vil du være tæt på aftenunderholdningen og nattelivet, er Beyoglu perfekt.
Hvis du vil bo i nærheden af Istanbuls største seværdigheder, bør du booke et hotel i Sultanahmet, Istanbuls gamle bydel og også det mest populære turistkvarter. Bydelen er omfavnet af en mur, og det er her de store seværdigheder som Hagia Sophia, Den Blå Moské og Den Store Bazar med 4.000 butikker ligger.

Istanbuls centrum hedder Taksim, og ligger i bydelen, Beyoglu. Taksim-torvet er centrum i det moderne Istanbul og her kommer du til at bo tæt på den populære shoppinggade Istiklal Caddesi. Der er også masser af barer og natklubber i nærheden for dem, der ønsker at prøve det tyrkiske natteliv. Busser, taxaer og sporvogne vil tage dig til de mest populære seværdigheder.
Hvad kan man lave i Istanbul?
Under din storbyferie i Istanbul er de tre store seværdigheder Hagia Sophia, Den Blå Moské og Topkapi-paladset et must. Men også en sejltur på Bosporus, shopping i Grand Bazaar og en gåtur over Galata-broen er noget, man ikke bør gå glip af. Booker du en rejse til Istanbul om sommeren, kan en tur til Prinseøerne være velegnet, med masser af plads, bilfri gader og frodig udsigt.
Hvordan kommer man rundt i Istanbul?
I Istanbul er der metro, bus, taxa og sporvogn at komme rundt, men alt efter hvor du bor, kan du gå. Hvis du vil være tæt på de store seværdigheder, bør du bo omkring Sultanahmet, men hvis du vil bo tæt på shopping, er Taksim perfekt.

Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips til Istanbul, find og book en rejse til Istanbul eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

