Zanzibar

Zanzibar er ikke bare et tropisk paradis med palmer, hvide strande og et glitrende azurblåt hav – det er så meget mere! Her bliver du mødt af spændende seværdigheder, dejlige dufte og venlige smil. Zanzibar er et fascinerende rejsemål med en rig historie og kultur, hvor arabisk, indisk, afrikansk, persisk og europæisk indflydelse har sat deres præg. Pak dine kufferter og begiv dig afsted på en drømmerejse til magiske Zanzibar!

Populære hoteller - Zanzibar

Se alle

Mere om rejsemålet

Strande og vandaktiviteter

Oplev Zanzibars kridhvide strande og krystalklare vand.Nungwi byder på tempofyldte aktiviteter som beachvolley og livlige arrangementer om aftenen, mens Paje Beach er perfekt til en dag med total afslapning og lækkert strandliv.

Kiwengwa er formentlig Zanzibars mest autentiske og smukkeste strand. Her kan du gå flere kilometer langs Det Indiske Oceans' kyst. Ved lavvande åbner der sig en magisk verden, hvor man kan gå ud til revet og opdage små fisk, havørne, søstjerner, koraller, skaller og havgræsmarker. Med en behagelig vandtemperatur er vandet på omkring 30°C året rundt og er dermed altid perfekt til en dejlig svømmetur!

Elsker du vandaktiviteter? Så er Zanzibar det rigtige sted! Snorkel eller dyk ved Mnemba Atoll og oplev en farverig undervandsverden. De eventyrlystne kan prøve kitesurfing på Paje Beach - et rigtigt adrenalinsus! Du kan tage på en dykkertur, tage på dybhavsfiskning eller vhad med kajakroning eller sejlads?

Fantastisk kystliv og god mad

Zanzibars kyst er en drøm for både strandelskere og eventyrlystne! Du kan svømme og snorkle blandt farverige tropiske fisk eller prøve kitesurfing. Og for naturelskere er der et sandt skatkammer at udforske, fra sommerfugle og delfiner til hvaler og skildpadder. Lyder det ikke magisk?

Maden på Zanzibar er også noget helt særligt. Smag frisk fisk og skaldyr, krydrede gryderetter og tropiske frugter. Besøg et lokalt madmarked og prøv deres berømte Zanzibari pilau, en smagfuld risret med eksotiske krydderier. Zanzibar kaldes også krydderiøen på grund af dens produktion af krydderier som nelliker, gurkemeje, kanel, muskatnød, citrongræs og sort peber.

Stone Town

Oplev Zanzibars gamle bycentrum, Stone Town. Far vild i de smalle stræder, besøg historiske bygninger og markeder, og oplev Freddie Mercury House, hvor Queen-sangeren boede. Stone Town er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og byder på livlige, smalle gader og imponerende bygninger.

Steder, du ikke må gå glip af

Jambiani er en perfekt blanding af skønt strandliv og charmerende byliv. På den hvide, palmeomkransede strand med turkisblåt vand kan du nyde maden på restauranterne, mens du ser fiskerne ankomme med deres træbåde.

Bwejuu Beach, på det sydøstlige hjørne af Zanzibar, er et sandt strandparadis. Stranden er flere gange blevet kåret som en af verdens 30 bedste strande. Tidevandet byder på dramatiske udsigter, og når tidevandet er lavt, kan du opleve revet på en sjov revsafari.

Zanzibar er virkelig et drømmerejsemål og har alt, hvad du behøver til en virkelig dejlig ferie!