
Shopping på Tenerife
På Tenerife finder du alt fra store indkøbscentre med internationale butikskæder til lokale markeder og små familieejede butikker. Takket være De Kanariske Øers lavere skatteniveau kan visse produkter, såsom parfume, kosmetik og mærkevarer, ofte være lidt billigere end hjemme!
Populære indkøbscentre på Tenerife
Hvis du holder af shopping, er der adskillige indkøbscentre at vælge imellem, særligt på øens sydlige del. En af de mest populære er Siam Mall i Costa Adeje, hvor du finder kendte butikker, restauranter og caféer i moderne og åbne omgivelser. Andre populære shoppingområder er Safari Shopping Centre og Parque Santiago i Playa de las Américas samt X-Sur i Costa Adeje. For det største udvalg anbefales en tur til hovedstaden Santa Cruz, hvor blandt andet det kendte stormagasin El Corte Inglés ligger.
Shopping i Los Cristianos
Los Cristianos byder på en mere afslappet shoppingoplevelse med små, lokale butikker, souvenirbutikker og hyggelige gågader. Her kan du ose rundt i butikkerne, slå dig ned på en café eller kigge efter noget unikt at tage med hjem fra ferien.

Besøg et af Tenerifes markeder
En sjov måde at opleve det lokale liv på er at besøge et af øens markeder. I Los Cristianos afholdes der marked flere dage om ugen, og her finder du alt fra kunsthåndværk og tøj til smykker og lokale produkter. Også i Costa Adeje afholdes der populære markeder, hvor du kan fynde både ferieminder og lokale specialiteter.
Parfume og kosmetik
Tenerife er kendt for sit store udvalg af parfume- og kosmetikbutikker. Mange vælger at købe deres yndlingsparfume med hjem, da priserne ofte er favorable sammenlignet med mange andre europæiske lande.
Tag smagene fra De Kanariske Øer med hjem
Vil du tage et stykke af Tenerife med hjem? Så anbefales lokale delikatesser som mojo-saucer, kanariske oste, honning, olivenolie, vin og chokolade. I mange delikatessenbutikker finder du også iberisk skinke, krydderier og andre lokale produkter, der er perfekte som gave eller souvenir.

Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips til Tenerife, find og book en rejse til Tenerife eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.


