
Women's Midlife Health Week
Hormonelle forandringer – viden, fællesskab & ferie på Fuerteventura
En rejse for kvinder med sol, ferie, fællesskab, bevægelse og viden om hormoner.
Sammen med Cilia Bulskov Merch – certificeret hormonvejleder fra The Institute of Bioidentical Medicine i USA – får du mulighed for at blive klogere på kroppen, hormonerne og de forandringer, der kan følge med overgangsalderen. Og husk at overgangsalderen begynder med perimenopausen der for nogle starter i slut 30’erne.
Kort om rejsen
Dato: 22. – 29. januar 2027
Hotel: Playitas Resort, Fuerteventura, Spanien
Afrejse fra: København eller Billund
Inkluderet: Fly med bagage, transfer og aktiviteter
Pris: 9.795,- pr. person
Prisen er for hele rejsen med ophold i 1-værelses lejlighed med balkon eller terrasse og morgenmad. Early-bird: Ved bestilling senest 22. november 2026 er prisen pr. person i delt 1 værelses lejlighed 9.295,-
Om ugen
Cilia har sammensat en helt fantastik rejse, primært henvendt til kvinder med hormonelle forandringer. Her kan du få oplevelser som du sent vil glemme og dele erfaringer med andre under en rejse til sydens sol og varme.
Hvem passer rejsen for?
Er du kvinde og kan du genkende noget af nedenstående, så er denne rejse helt sikkert for dig:
Sover du dårligere? Har du uro, hjertebanken eller humørsvingninger? Føler du dig mere trist eller nedtrykt?
Er du mere træt eller har sværere ved at koncentrere dig? Tågehjerne?
Har kroppen ændret sig? Måske et lille ekstra bælte omkring maven?
Er din menstruation blevet uregelmæssig – kraftigere eller måske helt forsvundet?
Har du mistet lysten?
Har du gener i underlivet, blærebetændelser, smerter eller andet ubehag?
Det er blot nogle af de symptomer, vi kan opleve, når vores hormoner svinger eller falder.
Dette er meget mere end ferie
I løbet af ugen får du både viden, bevægelse og fællsesskab, samtidig med at du kan slappe af i skønne omgivelser og kun fokusere på dig selv. Hver dag er der afsat tid til spændende oplæg, spørgsmål og samtaler om hormoner og overgangsalder.
Under rejsen vil nogle af emnerne handle om helt basale spørgsmål, som man måske ikke selv ved så meget om, når kroppen er i forandring:
Hvad er hormoner og hvilken betydning har de for vores mentale helbred, hjerte, knogler og generelle livskvalitet?
Hvilke symptomer kan vi opleve når hormonerne svinger?
Hormonbehandling – Hvad er myter og hvad er fakta?
Hvordan spiller stress og hormoner sammen?
Hvordan kan kosten påvirke hormonerne?
Udover at Cilia vil forsøge at besvare nogle af ovenstående spørgsmål, så findes der er også plads til deltagernes helt egne spørgsmål, så man kan få svar og vejledning i en anderledes hverdag.
Plads til bevægelse og aktiviteter
På denne rejse, som handler om dig, lægges der også vægt på fysisk bevægelse, motion og øvelser, som du kan tage med dig hjem og bruge fremadrettet. Programmet er ikke fastsat, men præsenteret ved ankomst, men det som er sikkert, er, at dagene vil bestå af nedenstående aktiviteter:
Morgen: 45–60 minutter med blid bevægelse og vejrtrækning – redskaber til at håndtere stress.
Sen eftermiddag: Enkel styrketræning med egen kropsvægt og lette håndvægte efterfulgt af udstrækning og vejrtrækning.
Og der er ingen krav om at være sporty eller smidig, da dette er en rejse, hvor det ikke handler om at præstere, men om at mærke kroppen og blive en smule stærkere.
Dette er også en ferie
Vi bor på Playitas Resort – et fantastisk sportshotel, smukt placeret ved havet og med masser af muligheder. Der er et væld af aktiviteter at vælge imellem, men du kan også blot nyde poolen, stranden, solen og en god bog. Du bestemmer selv, hvad du vil bruge din fritid på.
En rejse for alle – uanset om du rejser alene eller sammen med en anden
Du bestemmer selv tempoet på rejsen, du kan rejse alene eller vælge at tage en søster, veninde eller kollega med, men det er ikke nødvendigt kende nogen på forhånd. Her er rig mulighed for at møde andre kvinder, dele erfaringer, få nye perspektiver – og måske nye venskaber.
Dette indgår:
Direkte charterfly tur/retur fra København eller Billund
7 nætter i 1-værelses lejlighed med balkon/terrasse
Morgenmad
Indchecket bagage (1 stk. + håndbagage)
Transfer til/fra hotellet
Program ifølge Cilia
Dette kan tilkøbes
Mad på flyet 180,- eller 280,- afhængig af flyselskab (Se bestillings link)
Halvpension 1.113,-
Helpension 1.890,-
Eneværelse på hotel 2.995,-
Rejseforsikring fx Premium fra 200,- pr person
Afbestillingsforsikring 399,- pr. person
Kontakt os ved spørgsmål
E-mail: grupperejser@apollorejser.dk
Tilmeld dig med det samme – din tilmelding er først bindende, når du indbetaler depositum efter modtagelse af bookingbekræftelsen.

