

Yogaferie med Sine Nordbo
Porto Myrina - powered by Playitas
Tag på en dejlig yogaferie til det skønne sportshotel Porto Myrino Powered by Playitas på Limnos i det græske øhav. Vi laver solhilsen og får ro i sjælen i de magiske omgivelser.
På denne tur vil træning, socialt samvær, smil og latter, sund mad samt badeture være i fokus. En uge fyldt med mindful yoga. Der vil blive undervisning i Hatha yoga og Yin yoga, her vil du få mulighed for at komme helt ned i gear. Derudover vil det være muligt at prøve andre aktiviteter af forskellig art, men glem ikke at det er din ferie, så du deltager som lysten og behovet tillader.
Hvem kan deltage?
Alle over 15 år kan deltage, både øvede og uøvede. Tager du familien eller en ven/veninde med, som ikke dyrker yoga, er der mange andre aktiviteter på stedet at muntre sig med. Mangler du en roomie, vil Sine gerne forsøge at finde én af samme køn til dig. Hun kan kontaktes på: sine.nordbo@live.dk
Om stedet
Porto Myrino Powered by Playitas ligger smukt på en bjergskråning og har den skønneste udsigt. Lige neden for hotellet får du både lækker sandstrand og lidt klipper med en fin badebro du kan springe i fra. Gastronomien er i højsædet og der er et varieret udvalg til alle måltider hvis du vælger hel- eller halvpension. Servicen er i top. Ønsker du ro og hvile findes det ved vandkanten og ønsker du den aktive ferie er der stor mulighed for dette. Dels har du sportsinclusive – læs mere på Apollos hjemmeside, men hovedstaden Myrina ligger også i gå afstand og er yderst charmerende med skønne restauranter, havnen, den gamle bydel og så er der også rig mulighed for shopping. Der er skønt med liv på havnepromenaden og cafeer samt restauranter er fyldt med en god blanding af turister og lokale. På Limnos holder du ferie hvor grækerne selv holder ferie. Der er ingen større turistmængder, der venter på dig på Limnos. Her kan du opleve det græske hverdagsliv i en blanding af nyt og gammelt - blandt familiedrevne tavernaer, traditionelle stenhuse og små butikker. Limnos har en særlig charme og karakter med gold natur og vulkanske landskaber blandet med grønne marker og indbydende strande. Hovedstaden Myrina, med sine charmerende gader og livlige havn, er en favorit for både grækere og besøgende, der søger en autentisk græsk atmosfære.
Så hvis du er klar til at udforske Limnos, som stadig er forholdsvis uberørt samt yoga universet – så er denne rejse det perfekte valg for dig og din partner. Sammen skaber vi en sjov, inspirerende og givende træningsrejse. Krydret med alle de fantastiske muligheder en ferie sydpå byder på.
Om træningen:
På denne ferie vil du blive præsenteret for nærværende og varieret yoga – alle lektioner afsluttes med 8-10 min. ro og afslapning, såkaldt Savasana. Klasserne vil være en god blanding af Hatha yoga og Yin yoga. Igennem ugen vil du opleve en indre ro og opmærksomhed samt øget fysisk velvære. Du vil mærke effekten efter hver yogatime, hvor vi på forskellig vis arbejder med kroppens led, fascia (bindevæv), styrke, udholdenhed, fleksibilitet og indre ro (åndedræt).
Skema:
Der vil være yoga kl. 16-17 på ankomstdagen.
Mandag til lørdag vil der være 2 træningspas om dagen kl. 9-10 samt 16-17, dog torsdag undtaget hvor der er fridag. (Ret til ændringer i program forbeholdes)
Information om ugen:
Pris: fra 9.395,- Dato: 24. - 31. maj 2026 Afrejselufthavn: København Hotel: Porto Myrina - powered by Playitas
Dette indgår:
Charterfly tur/retur
1 stk. indchecket bagage
Transfer tur/retur mellem lufthavn og hotel
Ophold i delt dobbeltværelse med morgenmadsbuffet
Tilkøb:
Halvpension kr. +1.500,- / helpension + 2.230,- pr. person
Mad på flyet + 240,-
Afbestillingsforsikring kr. +299,-
Rejseforsikringer, f.eks. MAXI med fuld dækning på hele ferien for kr. +350,- pr. person *Rejser du alene kommer der enkeltværelsestillæg på 3.100,-
