Information til dig som har en rejse med Braathens


Alagna by

Den ultimative skiferie til alperne

En personlig beretning om drømmeskirejsen til Alagna i Italien

Vi interviewede vores to sælgere, Ronnie og Michael, om deres skirejse til Alagna, en idyllisk bjergby i de italienske alper. De deltog på vores premiererejse som de første gæster med direkte fly fra SAS og oplevede alt, hvad dette autentiske skiområde har at byde på.

Fakta om Alagna

  • Skiområde: Monterosa Ski

  • 20 hovedlifte

  • 135 km pister

Se også videor fra Alagna »

Hvordan var jeres oplevelse af skirejsen til Alagna?

Michael: Det var en helt fantastisk skirejse! Alagna er en skjult perle i Alperne med en autentisk italiensk charme. Byen er hyggelig med små hoteller og gode restauranter, og skiterrænnet er suverænt.

Ronnie: Ja, virkelig! Der var masser af sne, god plads på pisterne og minimal liftkø. Det er et af de steder, hvor man virkelig får noget for pengene.

Hvordan var selve skiområdet Monterosa?

Michael: Monterosa skiområdet har 110 km pister, primært brede røde og sorte pister, som var velpréparerede. Liftkortet dækker hele området og er overraskende overkommeligt prismæssigt.

Ronnie: Det var også super fedt at kunne komme op i 3.300 meters højde. Det gjorde, at vi var sikret en masse god sne. For dem, der elsker offpiste, er der virkelig gode muligheder!

Person sidder i alperne i gul skijakke i en lænestol bygget af gamle ski i solskin.

Michael Lund, Apollo medarbejder i Danmark, nyder solen i en stol bygget af ski, som har omtrent lige så mange år på nakken, som ham selv..

Hvordan var stemningen i byen og på hotellerne?

Michael: Det var helt perfekt! Vi boede på Mira Alagna Resort & Mountain Spa, hvor vi kunne slappe af i det opvarmede udendørs spabad efter en dag på ski.

Ronnie: Og så var der også en super hyggelig afterski arrangeret af Apollo Sports-rejselederen Ea. Det var en god mulighed for at møde de andre gæster og dele oplevelser fra dagen. De andre aftener nød vi god mad og vin på de gode lokale restauranter. Byen er meget lokal, autentisk og hyggelig og ligger længst oppe i en lang dal.

Hvordan fungerede rejsen rent praktisk?

Michael: Det var virkelig nemt. Vi fløj til Milano med SAS direkte fra København, og derfra var der kun to timers kørsel til Alagna med en gratis transferbus. Ingen små bjergveje, bare en behagelig rejse.

Ronnie: Alt var perfekt, bussen stod klar ved ankomst og er inkluderet i rejsens pris. Liftkort er dog ikke inkluderet men koster 299 EUR og vi bestilte det hjemmefra. Med tanke på hvor meget vi betalte for selve skirejsen og kvalitet af hotel, så havnede vi alligevel langt under hvad en skirejse af samme standard normalt kan koste.

Person står i alperne med ryggen til i solskin med blå t-shirt hvor står der Live a Little.

Ronnie Persson, Apollo medarbejder i Danmark, nyder solen i alperne i Italien. T-shirten siger det hele.

Hvad er jeres bedste anbefalinger til kommende gæster?

Ronnie: Ved det ikke rigtigt, prøv noget nyt og giv dig i kast med nogle lidt mere uudforskede skiområder, fordi det giver en helt anden oplevelse. Alagna tiltrækker mange erfarne skiløbere, som kommer ned for den gode off-piste, som området også er kendt for, og nu kunne vi endelig være en del af det.

Michael: Ja, og så skal man huske at nyde den gode mad til fornuftige priser i de hyggelige bjergrestauranter. Man kan få en god frokost for 8-14 euro. Et stort plus er også at området ikke er fyldt med turister, mandag til fredag var der ingen trængsel overhovedet, da stedet tiltrak langt flere lokale, som kom i weekenden. Det var fedt at opleve de lokales foretrukne sted.

Hvad er det specielle ved Apollo Sports skirejser?

Michael: Apollo Sports giver adgang til skisteder, der er lidt ”off the beaten track”. Man får en unik skiferie med autentiske omgivelser, god sne og høj kvalitet til en fair pris.

Ronnie: Og så er der en ekstra social dimension, da Apollo arrangerer hyggelige aktiviteter, på de steder hvor de har en rejseleder, som her i Alagna, hvor vi havede æren af at følge med på pistevisning sammen Apollo-guiden Ea og på den måde møde andre skiglade rejsende. Jeg kunne også sagtens se mig selv følge med på nogle af Apollo Sports andre skirejser med guide, hvis jeg fx skulle rejse alene.

Læs mere om Alagna i Italien her

Alagna ski

Videoer fra Alagna

Egenproduceret film fra Apollo-sælgeren Ronnie, som viser sit skiløb frem, med yderst morsome kommentarer. Få et indblik i skiområdet i Alagna.

Ronnie's informative "blærerøvs"-produktion

Sælgeren Ronnie leverer en humoristisk og professionel kommentering af sit eget skiløb, med præcise beskrivelser af hvert sving og skarpe analyser, som en anden sports-kommentator.

"Filmen fremhæver de fantastiske pister i Alagna og Monterosa Ski-området i Italien. Den viser det varierede terræn, der spænder fra brede, velplejede pister til naturskønne udsigter over bjergene. Det er tydeligt, at området tilbyder noget for enhver – fra nybegyndere til erfarne skiløbere" – siger Ronnie om sin egen produktion.

Vores guide Ea, giver et glimt af Monterossa Ski-område i Alagna, Italien.

Apollo Sports Guide

Ea Galsøe, rejseleder i Alagna fortæller lidt om området og frokost stoppet fra pistevisning i Monterosa Ski.

Alagna er noget helt særligt. Byen har en unik italiensk charme og byder på alt det bedste, som Italien har at byde på: Imponerende skiløjper, fantastiske off-piste muligheder og ikke mindst lækker mad og vin.

Jeg glæder mig rigtig meget til at repræsentere Apollo i charmerende Alagna og sikre, at alle vores gæster får en god oplevelse her - uanset om du foretrækker stejle bjergskråninger, vil nyde italiensk hygge eller måske en kombination af begge.

Udvalgte hoteller i Alagna

I prisen indgår 1 uges rejse med fly fra København, valgt indkvartering, bagage op til 23 kg. (ikke ski) og transfer. Liftkort for 6 dage tilkommer for 299EUR.

Book skirejsen her