Hilton Taghazout Bay Beach Resort & Spa
Hilton Taghazout Bay Beach Resort & Spa ligger lige ved stranden uden for den charmerende fiskerlandsby Taghazout, der er kendt for sin afslappede surfkultur. Her kan du nyde skønne havbadninger, afslappende stunder ved poolen og lækker mad i hotellets hyggelige restauranter, samt en skøn spa til kvalitetstid for dig selv. Bestil en farvestrålende drink og sæt dig til rette i en af hotellets barer, inden du begiver dig ud for at opleve alt det fantastiske, området har at byde på.
På Hilton Taghazout Bay Beach Resort & Spa bor du tæt på havet og stranden i pæne værelser med komfortable faciliteter.
Her venter dig dejlige poolområder med fire pools, solstole og parasoller. Alle pools er opvarmet om vinteren til ca. 22 grader. Pooltemperaturen kan dog falde et par grader om morgenen, aftenen og i dårligt vejr. Pool- og strandhåndklæder indgår. Solstole og parasoller kan lånes på stranden.
Restaurant Azul serverer morgenmad, frokost og middag med internationale retter i centrum. Restaurant Anaw har lokale specialiteter med inspiration fra Middelhavet og Nordafrika, mens restaurant Imim tilbyder marokkanske og sydeuropæiske retter. I hotellets stemningsfulde barer kan du køle dig med spændende forfriskninger og nyde en rolig og afslappende atmosfære.
For ekstra afslapning er der en spa (16+), eforia Spa, med opvarmet indendørs pool, hammam og behandlinger mod betaling. Hvis du vil holde dig aktiv i løbet af din ferie, er der et veludstyret fitnessrum (16+) og holdtræninger med intruktør i hotellets regi, samt en tennisbane. For golfentusiaster ligger Golf Tazegzout ca. 2 km væk.
Gratis wifi på hele hotellet. Taghazouts centrum ligger ca. 4 km derfra.
Måltider
Indgår:
Morgenmadsbuffet
Nytårsmiddag
Kan tilkøbes:
Halvpension (morgenmads- og middagsbuffet)
Faciliteter
Wifi på værelset
Restaurant
Bar
Pool
Fitnessrum
Beliggenhed
Marokko, Taghazout
Nær stranden, 4 km til centrum








