Leder du efter et weekendrejsemål der er lige i nærheden? Rejs til Riga! Charmerende Riga i Letland er en rigtig hyggelig by med spændende shopping, lave priser og det meste inden for gåafstand. Spis noget, du aldrig har prøvet før, på et af de mange madmarkeder, eller tilbring en hel dag i spaen. Med Apollo kan du booke flyrejser og hoteller til Riga og selv bestemme rejsens længde.
Mere om rejsemålet
Letlands Riga er for alvor ved at blomstre op til at være en af de hippeste byer i Baltikum. Her kan du altid smutte ind i et nyåbnet kunstgalleri, prøve en ny ret på en af de mange moderne restauranter eller tage til koncert – med andre ord, en perfekt weekendby.
Rigas hjerte er byens historiske centrum, den gamle bydel. Blandt farverige huse, brostensbelagte gader og smalle skeller rejser gamle kirker og katedraler sig over hustagene. At slentre gennem Rigas bevarede bymidte er som at gå gennem historien – der er huse fra middelalderen såvel som midten af det 20. århundrede. Hop på den vakkelvorne sporvogn, når dine fødder bliver trætte; du må lede længe efter en billigere sightseeingtur.
Spa i Riga
Hvis du ønsker en afslappende spa-weekend, er du kommet til det rette sted. Rigas spakultur strækker sig tilbage til det 16. århundrede, og priserne er lave sammenlignet med Danmark. Lidt uden for Riga ligger byen Jurmala, som har masser af spa-faciliteter, for ikke at nævne den hvide, brede sandstrand, man kan gå langs.
Mad og underholdning i Riga
Maden i Letland og Riga er russisk-inspireret, og nogle populære retter er blini, som er fyldte, salte fladbrød, og pelmeni, som er en type ravioli. Lettisk chokolade er berømt blandt kendere. Hvis du vil afslutte aftenen på en livlig bar eller natklub, er Rigas gamle bydel stedet for dig.
Seværdigheder i Riga
Riga har masser af historiske seværdigheder. Rigas domkirke fra det 13. århundrede, den gotiske Peterskirke og Riga Slot er blot et par smukke bygninger, der skal krydses af på listen. Uanset hvor du vender hovedet i Riga, venter en ny skønhed i jugendstil – glem ikke at kigge op!
Hvis du kan lide at finde gode tilbud, vil du nyde at shoppe i Riga. Ved hovedbanegården ligger Centralmarkedet, som er Europas største marked målt på areal. Markedet omfatter en stor fiskeafdeling, friske fødevarer, billigt tøj, sko og elektronik. Et andet marked, der er højt anset, er Rigas julemarkeder. Flere arrangeres hvert år, blandt andet på Domkyrkoplatsen.
Grønne omgivelser og ro venter i Rigas haveby Mežaparks. Sæt dig ned for en drink på en café, tag en slentretur gennem Mežapark Zoo eller slentre gennem grønne alléer. En af Rigas største festivaler, Sangfestivalen, afholdes også her - en behagelig oplevelse for dig der kan lide musik.
Tidsforskel
Dansk tid +1 time
Valuta
Euro (EUR)
Transfer
Lufthavnen i Riga, Riga International Airport, ligger en kilometer uden for byens centrum. Vælg mellem lufthavnsbus, bus og taxa til byens centrum.
Du rejser til Riga på egen hånd. Du booker fleksibelt og sammensætter selv dine rejser ved at vælge afrejsedato, rejselængde og hotel. Når du booker flybilletter og hoteller hos os, er du beskyttet af pakkerejseloven.









