Book en rejse til Tanjung Benoa og bo direkte på den smukke, hvide sandstrand. Dagene bruges nemt på afslapning på stranden, skaldyrsmiddage og snorkling/dykning blandt koralrevets farverige fisk.
Populære hoteller - Tanjung Benoa
Se alleMere om rejsemålet
Tanjung Benoa, der grænser op til Nusa Dua, var engang en søvnig fiskerby, men er med tiden blevet forvandlet til et charmerende feriested med luksushoteller, private villaer, fine skalddyrsrestauranter, caféer og masser af vandsport langs stranden.
Snorkling og dykning
I den hyggelige havn ligger traditionelle fiskerbåde med luksus-yachter og uden for kysten ligger et koralrev med fantastiske variationer af farvestrålende fisk. Her kan du snorkle, og der er også flere dykkercentre, hvor man kan leje udstyr eller booke dykkerture.
Shopping i Tanjung Benoa
I Tanjung Benoa finder du, udover hotelbutikkerne, en del mindre butikker, hvor du kan handle tekstil, læder, ting til boligen, sølvsmykker, gadgets og lokalt håndværk. Et større shoppingudbud finder du i Kuta, Ubud og Denpasar. Priserne på Bali er lave, og bliver endnu billigere, hvis du prutter om prisen.
Tidsforskel
Dansk tid +7 timer.
Valuta
Indonesiske rupier (IDR).
Transfer
Fra lufthavnen til Tanjung Benoa tager det ca. 25 min.
Strande
På Tanjung Benoa findes en flot, hvid sandstrand.
På rejsemål med lokal service er Apollo repræsenteret af vores lokale engelsktalende samarbejdspartner. Vores lokale repræsentant hjælper dig gerne med gode råd og tips til den bedst mulige ferieoplevelse. Du kan også komme i kontakt med os 24/7 via telefon, SMS og e-mail, som besvares af vores egen skandinavisk- og engelsktalende Apollo Service Line. Hvis sagen haster, skal der altid kontaktes telefonisk. Du modtager det aktuelle telefonnummer via sms kort efter din afrejse.









