Oplev charmerende Candi Dasa, en tidligere fiskerby, der har bevaret sit afslappede tempo. Her kan du nyde Lotus Lagoon i centrum og prøve det lokale køkken på restauranterne langs hovedgaden. Med sin perfekte beliggenhed tæt på flere spændende udflugtsmål er Candi Dasa en sand perle for dig, der gerne vil opleve en masse i løbet af din ferie!
Populære hoteller - Candi Dasa
Se alleMere om rejsemålet
Candi Dasa er en stille hyggelig by med få turister, hvor du kan slappe af. Midt i landsbyen ligger Lotus-lagunen, som er et besøg værd, især tidligt om morgenen, når blomsterne springer ud. I Candi Dasa er der smuk udsigt over havet, men for at finde finere strande er det bedst at gå lidt længere ned ad stranden eller nyde hotellets private strand.
Virgin Beach
Ud over private hotelstrande ligger en af de nærmeste offentlige strande omkring 20 minutters kørsel nordøst. Stranden kaldet Virgin Beach (eller Pasir Putih) er omgivet af kokosnøddepalmer og adskillige warunger – særlige indonesiske små restauranter. Det er også muligt at tage en båd dertil fra Candi Dasa.
Et udgangspunkt til Øst Bali
Candi Dasa er et godt udgangspunkt for at udforske den østlige side af øen, som er præget af de frodige grønne landskaber og Kintamanti-vulkanen. Du kan vandre blandt rismarkerne og kun en time eller deromkring fra Candi Dasa kan du dykke blandt koralrev og vrag. I nærheden af Candi Dasa ligger landsbyen Tenganan, som engang var den mest isolerede del af området. Selv i dag er den gamle såkaldte Bali Aga-kultur og tradition bevaret i byen.
Tidsforskel
Dansk tid +7 timer.
Valuta
Indonesiske rupier (IDR).
Strande
En smal strand med sort sand, som forsvinder ved højvande. Roligt vand at svømme i takket være bølgebrydere.
På rejsemål med lokal service er Apollo repræsenteret af vores lokale engelsktalende samarbejdspartner. Vores lokale repræsentant hjælper dig gerne med gode råd og tips til den bedst mulige ferieoplevelse. Du kan også komme i kontakt med os 24/7 via telefon, SMS og e-mail, som besvares af vores egen skandinavisk- og engelsktalende Apollo Service Line. Hvis sagen haster, skal der altid kontaktes telefonisk. Du modtager det aktuelle telefonnummer via sms kort efter din afrejse.