Ønsker du en rolig ferie og vil du nyde ægte græsk atmosfære, skal du rejse til Kokkari. Byen er en perle på Samos' nordlige kyst og en charmerende fiskerby, som i de senere år har udviklet sig en en hyggelige badeby.
Rejs til Karlovassi, Samos' næst største by, som ligger smukt i de nordlige dele af øen. Hvis du vil opleve noget nyt, er Karlovassi det rette sted, for den store turiststrøm er endnu ikke kommet hertil. Her mødes gammelt og nyt, hvilket giver byen sin egen unikke karakter. Gå en tur ved torvene og i de smalle stræder, nyd et glas vin ved havnen eller tag op til toppen af et vandfald. I Karlovassi er der masser af mulighed for at finde sit eget hyggelige sted.
Hyggelige gader og fine strande – hvis du vil slentre rundt mellem restauranter, butikker og små caféer i byens stræder efter skønne stranddage, så anbefaler vi en tur til Samos by. Byen ligger i en smuk dal ved den lange bugt, hvor du kan opleve mange fine udsigter.
Rejs med din elskede eller tag hele familien med på en rejse til Votsalakia – en hyggelig og stille badeby på vestlige Samos. Dagene kan du med fordel tilbringe ved den kilometerlange strand, og er du til oplevelser er der mange udflugter i nærheden.